Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/4

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

§ X F ortaIe. Fra 1744 er der en haandskreven beskrivelse af Nordlands amt af major Peter Schnitler, og han ytrer her, at der til at beskrive Nordlands amt saa omstændelig, som autoriteterne havde ønsket, «dertil vil beheves meere end Een Mands Værk og Een Mands Alder». Paa Schnitlers tid var det almindelige kjendskab til Nordlands amt ringe; det pontoppidanske kart over det nordlige Norge udkom først i 1795. Nu, efter halvandethundrede aars forløb, foreligger der karter i stor maale- stok over den“største del af amtet; dets natur, dets folk, dets næringsveie og dets historie er i det hele nogenlunde godt kjendt. Men endnu gjælder, hvad Schnitler siger, at der til en beskrivelse af Nordlands amt vil behøves mere end én mande Værk og én mands alder, hvis det, der berettes, skulde være grundet paa selvsyn og egne iagttagelser. Skal en beskrivelse af et amt som Nordlands tilendebringes i rimelig tid, saa maa det allermeste være bygget paa, hvad ældre iagttagere har samlet. Udgiveren har reist i Nordland i 1876 og 1884, var i Lofoten under L0fotfisket i 1896, foretog reiser i Lofoten og Vesteraalen i 1896; i 1902 og 1903 besøgtes de fleste større fiskevær i anledning af værenes forsyning med vand; under reiserne til Finmarken i 1903 og 1904 kunde endel oplysninger ind.samles, og endelig blev amtet bereist i 1905 og 1906 for at samle materiale til dette arbeide. Imidlertid maa, som nævnt, den allerstø1-ste del af en beskrivelse af Nordlands amt være bygget paa ski-ifter, iagttagel- ser og meddelelser fra andre, og de vigtigste benyttede skrifter og med- arbeidere skal nedenfor angives. Det er selvsagt at de feiltagelser, som maatte hefte ved de benyttede kilden-, ikke overalt kan haabes at være be- rig-tigede; men en sigtning af det store foreliggende stof er foretaget saa godt, som det foreliggende kjendskab til amtet tillader. Grundlaget for specialbeskrivelsen af de fleste her-reder er de iagt- tage1ser og indberetningen som officererne ved den geograjiske opmaaling har gjør-t. Over mange herreder er der nye karter og detaljbeskrivelser, men for nogle strækningeri Salten fogderi ogi Lofoten og Vesteraalen er der kun gamle,