HAVET 0G F.1ORI)ENE. 347 sund mellem Tjeløen og fastlandet. Ramsundet danner sydlig grændsen mellem Evenes herred og Tjeløen i Lødingen herred, medens Ramsundet længer nord ligger helt i Lødingen herred. lí)orde i Lødiugen- hei-red. (2fo(fjo)-den gaar ved Ramsundet helt ind i Lødingen herred med Tjeløen paa nordsiden og fast- landet paa sydsiden. Længer vest ligger paa sydsiden Ba)-øen ud for .åEdfjordens munding, og saa støder TZjelsund til fra nord- øst, og den store fjord bærer senere navnet Ves(florden. Ved stigende og faldende sjø gaar ind og ud Ofotfjorden noksaa stærk strøm i fjordens munding. Naar strøm og vind gaar i modsat retning, kan det være farligt nok. Især er strøget fra Tjelodden til midt for Miklebostad haardt. Her gaar tung- sjøen fra Vestfjorden ind, og dragsuen er noksaa Stærk, især langs nordsiden af fjorden. Ramsundet mellem Tjeløen og fastlandet gaar fra Tjelsundet i sydlig retning med kroget løb. Det er smalt, paa det smaleste ikke mere end 0.3 km.; det er grundt og urent. I R-amsu11det er strømmen meget stærk, den kan kun passeres af mindre damp- baade ved strømskifte; ved indsnevringen i sundet, hvor der er grundt, gaar strømmen ved flod og ebbe som en fos. Mellem Hols1a11det og den store banke fra Ramstadgaardene, er den far- bare del af Ramsundet meget smalt og grundt. Tjelsundet kommer ved Sandtorv ind i Lødingen herred fra Tromsø amt. Det begynder her med Sandtorvstrømmen, der er grændse mellem KVæfjord og Lødingen herreder, og fortsætter saa i Lødingen herred med vestlig retning mellem Tjeløe11 og Hinnø, kniber sig sammen til en l)redde af O.5 km. i Babsta(lstrømme)? og udvider sig saa atter. Sundet bøier saa mod sydsydvest og paa vestsiden støder til en kort fjord, Fiske[jord, i Hinnø, længer syd kommer den l8 favne dybe Iø(B’Iîfj()“)‘’d til fra øst; den har grundt indløb. Øst for Lødingen fyr faar Tjelsundet en bredde af over 3 km. og munder saa ud i den østlige del af Vestfjorden, idet denne fjord, 0fotfjorden og Tjelsundet støder sammen. I Tjelsundets midtre del ligger til begge sider af Holsflua en stor banke; leden gaar nærmest nordlandet. I sundet er der stærk strøm efter tidevandet; fra halvgaaen flod til halvgaaen fjære gaar strømmen nordover, i den anden tid sydover. Særlig ved indsnevringen i sundet bliver ved høieste flod og laveste ebbe strømmen meget stærk; den siges at gaa med indtil ti mils fart. I Sandtorvstrømmen og i Balstadstrømmen er strømmen stær- kest. Med modvin(l og modStrøm maa en skarp seiler have stærk Vind for at krydse op disse strømme. Som regel kaster seil- fartøier anker nedenfor strømmen og venter paa strømskifte.
