346 NORDLANDS AMT. Paa sydøstsiden af Ofotfjorden, fremdeles i Ankenes herred, støder til fra sydøst Beisj)orden; den er udgrund inde i bunden, har en dybde af 46 m. og en bredde af op til l km. Ved Fager- nes ligger der en moræne, og her grundes fjorden ud, saa den kun faar 5 m.s dybde, derpaa udvider fjorden sig til Narvik- bugten. hvor der er god havn, og ved hvilken de store kaier til udførsel af den svenske malm ligger. I Beisj)ordens navn kan muligvis et navn som Beitir være skjult i 1ste led, saa at Beilir kan være fjordens gamle navn. Paa sydsiden af Ofotfjorden støder fremdeles til Skîjomenj)“orden. som er omtrent 17 km. lang og 2 km. bred og 156 m. dyb i den midtre del. I denne fjord falder ud over fjeldsiden is fra bræen Frostisen; saaledes at bræisen naar helt ned til havet Skjomenfjorden bliver noget grundere ved mundingen. Skjom-en bliver i senere tid ofte skrevet S-jomen. GaardnaVnet Skjom-nes skrives med Sk allerede i 16l0; for denne forms rigtighed taler ogsaa de finske former Skievva, Sk(Pvva. 0fotfjorden er, hvor Herjangen og Rombaksfjorden har stødt sammen, nær Narvik, gode 5 km. bred og 320 m. dyb. Ud for Skjomenfjorden ligger en grund, som heder Skjomgr-em(len, 5 m. dyb. Fjorden faar paa grændsen mod Evenes herred en bredde af 7 km. I 0fotenfjord er der som regel udgaaende strøm, der med ostlige vinde kan gaa med en rivende fart, især langs med et “land. Vindenes retning er vestlig eller østlig, om sommeren mest fra- vest, om vinteren mest fra øst. Strømmen er i tidevandsskiftet meget stærk, særlig i de trange fjerde Bei-S:f)o-rden, Skjomen og dele af Rombaksj7orden. Rige sildefiskerier har tidligere foregaaet i disse to fjerde om høsten. Rombaksfjorden begrændses af steile fjeldSider, fra hvilke ikke sjelden kastevinde slaar ned med en voldsomhed, der kan gjøre det farligt at færdes i baad. Paa hele nordsiden af Herjangsfjorden tager østenvinden Stærkt, og den forvoldte stor skade under sildefisketi 1891 i november maaned. En mængde baade dreves ind mod fjeldet og sloges istykker. Strømmen er ikke videre stærk i Herjangs- fjorden, saa at sildegarn kan sættes for iler overalt i fjorden. Ejor(le -i Evenes heri-e(l. ()j’o(flo)-den gaar ind i Evenes herred med en dybde paa 340 m.; saa støder til paa sydsiden fra syd- vest fjorden Ballangen, medens der paa nordsiden er en stor bugt, som kaldes Bogen I denne bugt ligger en o, Skogøen, der er skilt fra fastlan(let ved et trangt sund, ()i-sundet I Evenes herred aftager fjor- den i bredde vestlig for Bogen. Omkring Evenes kirke er bredden omtrent 4 km., men dybden er betydelig, 525 m. og 470 m. Længer vest kommer fra .nord R(1ms1mdet, der gaar fra Tjel-
