224 NORDLANDS AM’I’. ved 0.l2279, medens man efter stedets geografiske beliggenhed skulde vente omtrent O.l29. Inklinationen er 760 2O‘, medens man skulde vente omkring 75Ò 30‘. Omvendt ved Kabelvaag, omtrent 2 km. syd for Kjelberget er den vandrette kraft udtrykt ved O.14227, og inklinationen er 740 39‘, medens man skulde vente 0.129 og 75o 40‘. Fjeldene i disse egne viser sig som ganske stærke mag- neter, og gabbroen paa Lofotøerne fører ogsaa, som berørt, titan- jernsten og magnetjernsten som en næsten stadig bestanddel. Efter maalingerne paa Gram i 1905 og 1906 og i Svolvær i 1905 og l906 aftog misvisningen i aarets løb med 4‘, medens magnetens vandrette kraft viste en liden tilvækst. Veir Og Vî1ld. Den del af Nordland, som ligger ytterst mod havet, er udsat for de ubehageligheder, som følger med et storm- fuldt havklima. De indre fjorde i Helgeland er gunstigere stillet, da de i nogen grad er beskyttede mod de ublide vinde fra havet, og saa har de en meget varmere, mere drivende sommer. Imidlertid er klimaet ikke gunstigt for korndyrkning, saasnart man kommer nordenfor forbjerget Kunna paa grændsen mellem Nordre Helgeland og Salten. Salten fogderi har ikke nogen sær- deles betydelig skjærgaard, og havtaagen og havvinde har for- holdsvis let adgang til de noksaa aabne, store fjorde. Sommeren begynder sent; først ved Sankthanstider naar den saavidt op til Nordland, men saa kommer den undertiden som ved et trylleslag, og snart staar alt i flor med græs og blomster og med løvskog i en uafbrudt dag. I slutningen af mai i 1899 laa sneen endnu i Mosjøen og omegn, saa soldaterne ikke kunde benytte eksercerpladsen, men maatte foretage sine øvelser i gaderne. Kreaturerne kunde ikke slippes ud før i juni. Omkring midten af denne maaned blev det imidlertid med ét fuld sommer. I løbet af nogle ganske faa dage stod træer og buske, heg, rogn og ribs med udviklede blade og blomster, ja paa enkelte træer, som f. eks. heggen, var blomsterne langt foran bladene i udvikling. Men det kan hænde, at kulde og ufysent veir har holdt sig lige til ud i juli, og alligevel kan aaret blive godt, idet græsset hurtig vokser sig stort. Som eksempel paa pludselig indtrædende sommervarme kan næv- nes: Den 15de juli l89l lagdes der i Nesne i kakkelovnen, den næste dag var det +24Ó C. i skyggen. Det er de varme sommere, som giver hele Nordland frugt- bare aar; kolde sommere giver daarlige aar. Dette afhænger igjen af vindene. Er havvindene herskende, er luften altid tyk, og skodden kommer hastig dragende langs fjeldene ved fjord- kanten, tyk og i mængde. Den iler frem som den tykkeste røg,
