GEOLOG1. 173 vatn glimmerskifer. Inderst i Romsetfjorden, ved Kavaasen, op- træder ved havet en mægtig marmor eller kornet kalksten med strøg mod nord og syd. Marmorlagene er bøiede. Det faste fjeld i Sortland herred bestaar paa Langøen, saa- vidt iagttaget, af gneisbergarter, glimmergneis, hornblendegneis, ogsaa kalksten forekommer. Ogsaa bergarter, der nærmest maa henregnes til granit, optræder-. Ved Aanstad forekommer grafit- holdig skifer. Grafiten er uren. Af Hinnøen hører en del til Dverberg herred, en del til Sortland, en del til Hadsel, en del til Vaagan, en del til Lødingen og resten til Tromsø amt. Landet vestligst paa Hinnøen ud mod Risøsundet i Dverberg og Sortland herreder bestaar af gneis med granit. Paa Hinnøen ved Strand, lige overfor Sortland, er der stribet granit, derhos øiegneis og glimmergneis. I den sydlige del af den til herredet hørende del af Hinnøen kommer gabbroen fra Hadsel herred ind. 1 den del af Hadsel og Vaagan heri-eder, som ligger paa Hinnøen, er der gabbro, og paa den side af Raftsundet, som ligger paa Hinnøen, og paa Aarstein- øen er gåbbrobg1;gaJ;ter raadende, og disse -n“a.a1;“ -sin største-, høi(le, 1266 m. o. h., i Møú9adle)æ. Den del af Hinnøen, som hører til ’EÍödfiÎgen“TiÈfre7îÎ-b“ëÎstååi-“Ỳ?“estlig for Øksfjord af gabbro1and som den del, der hører til Vaagan og Hadsel hen-eder, og her er landet høit med vilde tinder. Længer østlig i herredet er der granit og gneisbergarter. Oml(ring selve Lødingen raader stribet granit. Om selve Lødingens omgivelser skriver Leopold von Burh: «Alt er gneis, som ligner granit. Ligesaalidt som der paa Steigen var gneis mellem glimmerskiferen, ligesaalidt er der her glimmer- skifer i gneisen, og det er dog en mærkværdig foreteelse her nord. Heller ikke er denne gneis tyndskifrig som paa de smaa lavere øer, men overalt grovkornet og mere stribet end skifrig.» Det faste land paa Andøen er hovedsagelig grundfjeldets bergarter og granit, videre noget gabbro, men denne bergart har ikke paa langt nær den udbredelse, som paa øerne forøvrigt i Vesteraalen og Lofoten; i Sammenhæng hermed staar det vistnok, at fjeldene i regelen ikke har formen af alper. Sydligst ved Skjoldehavn staar en vakker granit af middels korn med hvid kvarts, kjødrød feldspat og magnesiaglimmer. Den er delvis stribet. Den raadende bergart paa Andøen er vel nærmest at karakterisere som en granitisk gneis, dog optræder ogsaa gneis og glimmerskifer samt hornblendeskifer. Mellem Dverberg kirke og Myre optræder hornblendeskifer i gode lag, derefter følger en mægtig marmor med konstant strøg mod sydøst. Denne marmor er meget mægtig. Nordligst ved Andenes staar der glimmerskifer og gneis, som stryger mod nordnordøst i øens længderetning ud
