Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/548

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

vA1.1.E HERBE1). 535 Rygnestad, nordre, af skyld 5.48 mark. Paa Nordre Rygnestad er en bygning, som ansees for en af de mærkeligste i Setesdalen. N. Nicolaysen har beskrevet den: «Paa Rygnestad Staar væg i væg med gaardene nystue en ældre bygning af en usædvanlig taarnagtig form, idet den fra en liden kvadratisk grundplan reiser sig paa 3, 4 stokværk; den er uden vinduer, men har hist og her nogle smaa firkantede glugger eller aabninger, som tilslutteS med saakaldte spjeld; disse passer nøiagtig i aabningen, er l1Z2 tomme tykke, 4 tommer lange og 3V2 tomme brede, med en paa indsiden rundt om fremsprin- gende 2 linjer bred rand, og ligeledes paa indsiden forsynede med et haandtag næsten som paa et skjold. Bygningen skulde ifølge en lidet rimelig fortælling engang have været forbundet med et bur eller loft, som staar et godt stykke derfra. Dette loft er uden tvil et af de ældste i dalen; det er omhyggelig gjort, af svært tømmer, prydet med udskjæ- ringer og af sædvanlig form: paa to stokværk med svalgang om- kring det øverste, men har to særegne indretninger, nemlig inde i nederste rum et tømret skjulested eller løngang, som det kaldes, hvortil adgangen er fra øverste rum, og desuden i svalgangen paa bagsiden af øverste stokværk et sæde med hul, for der- igjennem at gjøre sin fornødenhed. I øverste rum findes opbe- varet flere ei sammenhørende stykker af lærredstapeter, malede med limfarve, og hvorpaa sees dels St. Jørgen i kamp med dra- gen, dels nederlandske vaabener og dels forskjellige scener, hvori de optrædende personer har dragter fra omtrent 1560—8O, frem- deles et trykt blad, indeholdende en vise i plattysk eller neder- landsk sprog fra omtrent 1570, en sabel, en dolk, en Stor kniv,. en slidre, hvori kniv og gaffel, og et pilekogger, alt af udenlandsk arbeide og, som det syneS, fra tiden omkring 158O; dertil fandtes der og en bue. Sagerne skal have tilhørt den saakaldte vonde Aasmund, som havde bragt dem med sig fra «Tyskland», hvor han havde deltaget i den «lange krig», hvorved man kan gjætte enten paa trediveaarskrigen eller maaske snarere paa nederlæn- dernes frihedskamp. En bonde paa gaarden nævnte hertugen af Alba, under hvem Aasmund skulde have tjent. Aasmund skal have været en meget stridbar mand og tillige en drabsmand. Hans efterkommere bor endnu paa gaarden, og der maa vel der- for i alle fald være noget sandt deri, naar de fortæller, at han, da han efter syv aars fravær kom tilbage, mødte sin kjæreste, som gik til kirken for at vies til en anden, men Aasmund rev hende ud af følget og flygtede op paa en hei, hvor de levede nogen ti(l, indtil han drog til sin gaard Rygnestad, hvor han havde bygget eller da byggede det omtalte bur. Da han imid- lertid havde dræbt 4 mennesker, satte bygdens folk ind paa ham,