Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/471

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

458 NEDENES AMT. Iveland kirke ligger paa 58Ó 28‘ 35“ nordlig bredde og under længde vest for Kristiania meridian 2“’ 48‘ 2O“. Iveland herreds største udstrækning i nord og syd er 26 km., og i øst og vest 19 km. Iveland herred omgives af Hor)m(1s, Ecje, Vegusdal, Birke- nes, l’em1esla og I—Iægeland herreder. Af herredets samlede areal, 236.4 km.2, er 233.2 km.2 fastland. Der er nogle øer: l2 øer i 0ttra, 3.1 km., 3 øer i 0gge- vatn, O.2 km.=’, tilsammen 3.3 km.2 2 Ivelan(l hCrr(Zd ligger paa østsiden af 0ttra og Kilefjorden. Det er mest skogbevoksede heistrækninger. som i regelen ikke naar nogen større høide. Der er heigaarde spredt saagodtsom over hele herredet. I herredet er der talrige mindre dalfører med forskjellige ret-ninger. Det mest udprægede dalføre i herredet er Fɔ“øisaaens d(1(føre, som fra 0ttra gaar op nordlig mod Iveland kirke og derfra fort- sætter mod nord og taber sig i herredets nordlige del. Enkelte steder er der smaavande og mindre udvidelser i dalen, og her er dyrket mark, mest omkring Tveitvatn og Iveland kirke ved Birketveitvatn. “ Fra Iveland kirke gaar en dalsænkning mod vest til 0dder- støl ved Ottra; i denne ligger Grosvatn og en del gaarde; længer vest bliver dalen en trang kløft: ved m11ndingen mod Ottras dalføre er lidt dyrket mark. Fra Iveland kirke gaar et dalføre i sydøst til 0ggevatn; dette er i den øvre del bredt og aabent med mange vande. Her er lidet dyrket mark, paa siderne er mange heigaarde. Paa grændsen mod Vegusdal ligger IVþ“ermedal, der gaar ned mod 0ggevatn; i den nedre del er forholdsvis meget dyrket mark; kun den ene dalside liggeri Iveland, den østre side til- hører Vegusdal, og hele dalføret gaar i den nordlige del indi dette herred. Fjelde i Ivelaud er ll[jaalandsk1mten, 389 m., paa øst- siden af Frøisaaens dalføre; Solbergheia ligger i den nordvestlige del af herredet og .KU(l8h(lm]lI(?Y’(’)? i den nordligste del. De fleste fjelde er skogbevoksede til toppen; paa enkelte er den øverste top nøgen eller lyng— og mosgroet. ()ttras dal er syd for Gaaseflaa en dyb, trang kløft, paa de fleste steder optages dalbunden helt af elven, og kun paa et par steder er der smaa strækninger af dyrket mark.W