VESTRE MOLAND I—1ERRED. . 3389 Strækningen inde i landet, mellem Høvaag i vest, Birkenes i nord og Landvig i øst, har megen udmark— skikket til dyrkning. Man er i senere tid begyndt at grøfte myrerne for at pla-ute skog, hovedsagelig furu og gran. I—1j’emmehavuene er i regelen utilstrækkelige, men de er blevet bedre, efterat skogen er stærkt hugget. Havnegangene be- nyttes kun i de indre bygder og paa de største gaarde, som nu begynder at indhegne sin skog og havnegang. F jeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke. Kreaturhold samt fjærkræ i Vestre Moland: l89O. l900. Heste . . . 84 94 Storfæ . . 744 626 — Faar . . 301 155 Gjeter. . 5 1 Svin . . 94 1OO Høns . . 1565 2832 ZEnder . . 16 7 Gjæs . . . 2 — Bikuber ..... . . . 85 l9l Kvæget er blandet med setesdalskvæg og telemarkskvæg, enkelte blander med kvæg fra Lyngdal og Kvinesdal, som be- gynder at blive skattet for sin melkeevne og nøisomhed. Det almindelige vinterfoder pr. kreaturi l9OO var: hest: 1280 kg. hø, 640 kg. halm og 420 kg. havre, ko: 1280 kg. hø, 320 kg. halm og 200 kg. rugkli(l, faar: 2OO kg. hø. Der sælges huSdyr til slagt, men heste kjebes for bygdens forsyning. Svineavlen er ikke tiltaget, men der sælges kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, og der sælges meget melk. Skog. I de indre bygder og omkring Grimevatn er skogen væksterlig; kysten er temmelig nøgen. Af træer vokser i herredet hovedsagelig furu og noget gran samt ek og noget birk og asp. Skogens dimensioner er gaaet tilbage. Herredets skoge leverer noget større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) og smaatømmer (props, sliberilaSt o. lign.). Salg af brændeve(l er af betydning for herredet. Middelprisen i aaret 19OO pr. meterfavn brændeved, frem- ført til forbrugsstedet inden bygden, var: l3 kr. for birk, ll kr. for or, 1l kr. for furu og l1 kr. for gran.
