VESTRE MoI.AN1) HERBE1). 387 Havne i herredet er: Humlesund ham mellem Bergsø og Humleø er vel trang og vindbar, men har god holdebund, ler, paa 19 m. vand. Indløb er der fra vest, syd og øst; det østre er det bedste, da det har det rummeligste vand og de sikreste landmærker. Ved .Brevig, tæt nord for I—1umlesund, mellem Bergsø og fastlandet, er en god, tryg havn med 15—22.5 m. vand og ler- bund. Indløbet er snævert, men dybt. Mellem Katholmen og Lyngholmen nord for Fugleholmen er ankerplads paa 9—11 m. vand og græsbund. I Klingsund ved fastlandet er ankerplads paa 7.5—11 m. vand og sandbund. I østre Hestholmbugt, paa Skogerøens østside, er en noksaa god ankerplads paa 13—15 m. vand og lerbund, men der er vanskeligt at komme seil. I Vestre Hestholmbugt, paa Skogerøens sydside i nordvest for Lyngholmen, er en stoppeplads med l5—-19 m. vand. I Skallej)ord er en ret god havn ved gaarden Skalle med 17—-3O m. vand og lerbund. Indløbet gjennem Asperøsnn(l er trangt, men rent. Ved Randen paa Justøens nordside er et stoppested for ind- til 2.2 m. dybtgaaende fartøier. Østlig vind sætter dønning. Brekkestø var før en af de mest søgte udhavne ved kysten. Havnen, der nu kun sjelden søges af skibe, var tidligere ofte fuld af skibe, især om høsten og vinteren. Her laa hollandske gammeldagse skibe, hvor skibsføreren ofte havde sin hele familie ombord. Tyskland var talrig repræsenteret af fartøier, som især førte hvede til England. Her er to havne ved Brekkestø: Brekkestø ytre harm-, mellem Risholmen; Store Sandvigholmen og Ruholmerne, har vistnok havn for adskillige fartøier, men ind- løbene er meget urene, og havnen er ikke synderlig beskyttet mod vinden ved de udenfor liggende lave holmer, og der er flere boer og grunde flak. Dybde11 er fra 26 til 3O m. med lerbund. G Brekkestø indre havn, mellem Justø, Ullerø og Gaupeholmen, er meget trang, — men godt beskyttet. Dybden er l3 m. med mudderbund. Indseilingerne fra den ytre havn er snævre og urene. Paa ZVødingen er som dagmærke opsat en hvidmalet, afkortet pyramide med kors paa toppen. Indseilingen til havnene er des- uden forsynede med mærker og ledevarder. Saaledes er sjømærket Mebøvarden paa Justøen en regulær firkantet, 5 alen høi stenbygning. Reierskjær mærke var før en kanon, som stod paa druen; denne blev flere gange bortskyllet af sjøen. Paa Reierskjær er nu en hvid— og sortmalet stenpyramide.
