296 NI—2DENES AMT. Ind1øbet vestfra er det bedste; mellem Merdø og Gjesø kan fartøier med indtil 3.l m. dybtgaaende løbe ind. Merdø har et sjømærke i et lidet rødmalet skur paa øens høieste pynt, hvilket benyttes som lodsudkig. Paa Tromøs nordside er IxÎjørCig en liden, men god havn med 9.5—24.5 m.s dybde og god holdebund, med ler og slik. Man kan kun komme seil med vestlige og sydlige vinde indtil syd syd- øst. Indløbene fra havet er trange og urene. Tromøs-mad mellem Tromø og fastlandet er ualmindelig rent. Dybden er paa faa steder over 38 m., undtagen udenfor Salterød- bugt og i sundets østre del, hvor den er 56—66 m. Man kan saaledes stoppe næsten overalt; der er blød l)und. Mellem Kong-shavn og ])yb(lal er en af de bedste ankerpladse i sundet. Man ankrer en god kabellængde fra land paa l9—26 m. vand. I Galfesem(l er flere skjær; de er forsynede med koste. I Skjelsøbugt, mellem Skjelsø og Tromø er god ankerplads paa 9—11 m. vand og blød bund. Som dagmærke for seilads langs Tromø herreds kyst tjener Tromø kirke, 17 m. o. h. Ellers er der en hel del seilmærker i seiledene og til veiled- ning ved indseilingen i havnene. .“1lvekilen, Hovekilen og Sandumkilev fryser om vinteren. Ram- S(lll(YSj-7OI’(l(’ll, GalfPsrm(l og Tromøs-amd fryser i meget strenge vintre. Jordsmonnet. Herredets dyrkede jord bestaar af god, tildels noget grund muldjord paa lerholdig undergrund, tildels blandet med skjælsand og ler. En mindre del af muldjorden hviler paa sandbund og aur. Der er myrjord tildels af god beska-ffenhed paa forskjelligartet undergrund, dels skarp, stenet sandjord. Den dyrkede mark ligger fornemmelig langs Tromøsundet samt paa øens ytreside mellem A1vekilen og Hovekilen i herrede1:s sydvestlige de1. Paa den nordlige del af øen findes forholdsvis mindre dyrket mark. Arealet er saaledes udnyttet: Ager. ...... . 1.3 km.Z Eng . . „ 1—9 » Ager og eng ..... . . . 3.2 km.2 Sk0g ....; . — „ 2— Snaufjeld, indsjøer, 1nyr. . . . 11.8 » t — 30.0 km.’
