Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

276 NEDl-2Nl-2S AMT. mathematikens skjønneste, som desuden har været af uberegnelig vigtighed for den almindelige funktionstheoris udvikling. Endelig skal her nævnes infegral-regning(w. Den var tidlig bleven gjenstand for Abels forskning. Gjentagne ytringer i hans breve viser, at han har tænkt at udgive et særeget Værk herom, men de omstændigheder, hvorunder han levede, og hans tidlige bortgang tillod ham ikke at udføre planen. I sin sidste afhand- ling om elliptiske funktioner, har han ladet indflyde noget af disse undersøgelser; andet findes i nogle arbeider fra tiden før hans reise, atter noget i senere optegnelser. Ogsaa her var Abel en foregangs1nand, der har vist andre veien. Men en af sine Opdagelser paa dette felt har han faaet meddelt fuldstændig; nemlig det abelsk(— ”l(‘Ol’(’lll. Ved dette har han sat sig et minde varigere end nogen bautasten; saaledes kan oversættes Legendre’s ord: (&m(mumente1m— ære perem2ius». Denne sætning minder om de vanskelige undersøgelser, som først en langt senere tid har magtet at føre til ende, men hvortil Abel selv gav det første og vægtige bidrag. En vidtstrakt theori er bygget paa dette theorem som gru11dlag, nemlig læren om de abelske funktioner. Alle disse grundlæggende Opdagelser har Abel meddelt ver- den i løbet af tre aar, og inden han havde fyldt sit syv og tyvende. En række fremragende mathen1atikere har for en stor del vundet sin berømmelse ved at fuldføre, hvad Abel ikke havde faaet tilendebragt, og ved at bygge videre paa det fundament, som han havde lagt-. Naar her nævnes de ypperste af dem, hvis virken allerede er afsluttet, .]a(Polri, Galois, Riema)m, lV(’í(’7’CS’fl’G—S’8, Herrn-ite, Kl’O7l8(’h“Cll’, saa minder disse navne tilfulde om frugtbar- hede11 af Abels ideer. Med sit geni forbandt Abel en høi grad af personlig elsk- vær(lighed. Hans i’ordringsløshed og beskedenhed var et frem- trædende træk i hans karakter. (7rell(?, som har kjendt ham saa vel, siger i sin nekrolog, at en saa stor beskedenhed maaske ikke passer i denne verden. Den kan vel ogsaa være bleven anseet for Svaghed. Men uagtet han hele sit liv har maattet kjæmpe med næsten fortvilede økonomiske kaar paa den ene side, og paa den anden side her hjemme har lidt under manglende forstaaelse af sit værd, har han stævnet ret frem paa sin vei uden at lade sig afskrække. Netop heri har han vist en karakte1;fasthed, som fortjener den største anerkjendelse. Hans varme følelser for sit fædreland og kjærlige omsorg for sine slægtninge kommer klart tilsyne i hans breve. Uagtet Crelle gjorde gjentagende for- seg paa at holde ham tilbage i Berlin, var han ikke at formaa til at blive. Først da det blev klart, at han ikke kunde vente nogen fast ansættelse ved vort universitet, gav han modstræbende