Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/248

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

MYKLANI) HERRED. 235 hei-reds søndre del bøier denne dal østover og gaar gjennem den sydligste Snip af Myk1and herred og ind i Hei-efoss. Der er lidet dyrket mai-k. . Strækningen vest for Skjæggedalselven gjen- nemskjæres af Vatnedalen, der med sydøstlig retning kommer ind fra Aamli herred. Dalen har skog-, navnlig i den øvre del. Der er flere vande, men lidet dyrket mark. Strækningen vest for Skjæggedalselven er høit land, her ligger VoreJÍjeld, Blejjeld, 658 m. høit, og Ballingm1ten paa gi-ændsen mod Aamli. Der er steilt fald mod Skjæggedal og den nedre del af Vatne- (lal. Strækningen er kun sparsomt bevokset med skog, og der er lidet dyrket mark. Landet syd for Vatnedal og vest for Skjægge- dal har sine høieste fjelde i grændserne mod Bygland, Evje og Vegusdal. HOIlIJBRj).BZd ligger paa grændsen mod Evje og Bygland, og det trigonometriske punkt Himmelsyna, 649 m. høit, ligger paa grændsen mod Evje og Vegusdal. Vest for Mjaavatn ligger HeddeZYel(I. Der er endel skog, navnlig paa skraaningerne mod dalene; store strækninger er dog kun bevokset med mos og tyndt græs. Der er lidt dyrket mark paa et par heigaarde. Mykland er et granitl1erred. Graniten er ofte bedækket af jøkelgrus og blokke. . Elve. Mykland herred har afløb gjennem Tov(lal.s-elven og Nidelven, hvilke før er beskrevne. I Vatnedalselven, sideelv til Sk;jæggedab9elven, er Va.Sj’ossen og Sk“ribelands.fossen. I Tovdalselven er Spartveit— og Ha-uglandsjbsserne. Indsjøer. VHerredet har efter karterne 76 indsjøer; de betydeligste er den ca. 7 km. lange og indtil 0.5 km. brede Døm- vatnj)ord (Vaagsdalsfiord) samt Homstølvatn, der udmærker sig ved en mængde øer og holmer. Km.Ð — Vervatn . . . O.4 Homstølvatn ., . 1.4 Graaklevtjern . . 0.3 Lysevatn . . . . 0.4 2 Hushofttjern . . . O.2 Risdølhyl . . . 0.3 Lomsvatn . . . O.:3 Kjosevatn. . . O.7