Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

234 NEDENES AMT. 6 øer i Mykvatn ...... O.1 km.2 1 ø i Botnefjord ...... O.2 » 9 øer i forskjellige vande . . . 0.1 » Samlet areal af eer . . .0.8 km.2 Mykland herred deles ved Tovdalselven og Skjæggedalselven i tre dele. Landet paa Tovdals østside er aaser, der mest er skogbevoksede. De høieste toppe ligger paa grændsen mod Aamli og Froland herreder. Paa grændsen mod Froland naar Husaaskollen 41O m. o. h.; sydlig for Husaaskollen ligger, ligeledes paa grændsen, Hindj’of- k“abbm. Nordligere følger T(Pgeþ(1l(l og Vasaas. Paa Aamli grændse ligger Hll§Z.j(’Z(Z. Der er lidt dyrkbar mark paa nogle heigaarde og dels ved nogle indsjøer. Tovdal gaar paa en Strækning af 4.5 km. gjennem Mykland herred. Den er her en trang, fordetmeste skogbevokset dal; syd- ligst ligger Botncîflord; der er kun lidet dyrket mark. Siderne langs Botnefjo1“d er steile. I Mykland herreds nordøstre del danner Tovdalselven grænd- sen mod Aamli paa en Strækning af ca. 4.5 km.; her har dal- bunden flade, tildels skogbevoksede, moer med steile skraaninger mod elven. Dalbunden ligger her i en høide af omkring 125 m. o. h. Kun smaastykker er opdyrkede; jordbunden er mest tør, skarp sand. Landet mellem Tovdal og Skjæggedal har en række parallele i nord-W syd løbende aaser med mellemliggende mindre dalfører med smaavande. Disse aaser er i den søndre del lave, mod nord og vest høiere. I den søndre og østre del er fjeldene mest skogklædte; i den nordre del er der skog i dalene, og fjeldene er mest kun mosklædte eller har spar- somt græs. Høider i denne del af Mykland herred er Voreheia, 509 m., trigonometrisk punkt. Østligt for denne paa grændsen mod Aamli ligger Bjore[j()ld og nordvestlig H2l8høL’(Z[].Cld. Vest for Voreheia ligger Mandjaldnuten. Dyrket mark er deri nogle smaadale mellem Voreheia og Hushøv(ljjeld, samt i den tve1—dal hvori .lIykland kirke ligger. Jord- bunden er tør sandjord. Der er faa heigaarde Skjægge(Ials nordre del tilhører Mykland herred, sydligere danner den grændsen mod Vegusdal herred; den er for det meste trang og skogbevokset og har hovedretning nord til syd; hvor dalen udvider sig, er der i regelen smaavande. I Mykland