Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/244

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AAM1.1 Hr-:HRE1). 231 3. I Lille Tovdals dalføre er der fra Mykland grændse til Dølemo (Dølevatn bro) paa elvens østside i henhold til amts- thingets beslutning af 8de juli 1879 i begyndelsen af 8O—aarene bygget en bygdevei, grusvei, med stigninger indtil 1:1O og bredde 6 og i længere strækninger 4 alen. Veiens længde er 1l km. I henhold til amtsthingets beslutning af 3dje juli 1884 er veien bleven omklassificeret til hovedvei. Paa veien findes 5 broer med løb fra 12 til 32 fod. Fra Dølemo er i tiden 1886—95 veibygningen blevet fort- sat langs vasdragets østside som bygdeveisbygning med statsbi- drag til gaarden Østeuaa, 26 km. fra Dølemo. Den samlede længde af Aamli herreds hovedveie er efter dette 1()4.6 km. Andre rodelagte kjøreveie. Fra hovedvei ved Jørzmd- land er 3V2 km. lang bygdevei op til Sm()(llaml, og er derfra med statsbidrag, lZs part, bygget i 1896—97 2.()4 km. gjennem Smed- Z(lIl(Z—S]]Pl(Y672(’; veibredden mest 4 alen med mødepladse. 2. Fra hovedveien (Telemarksveien) ved Rislan(l gaard gaar bygdevei til Lille Tovdal i sydvestlig retning over AamlisZm(l til Dølerne (Dølevatn bro over Tovda-lselv), hvor den støder sammen med hovedveien gjennem Lille Tovdal. Veien er tarvelig grnsvei med store stigninger og nbetydelig veibredde, flere Steder antage- lig kun 2 m. Her er anstillet undersøgelse om anlæg af ny hovedvei, og saadan vil antagelig blive bygget til fuldførelsen af Arendal- Aam1ibanen. Man kan da sammenslutte Gjevedalsveien med denne vei og føre begge to paa én bro over til Nidelvens østside til Sammenstød med Telemarksveien ved Â’(’g(lt2)’(Z(.’Il i Aamli. Aamlisund har en bredde af l25 m. med en sti-øml1astighed af 0.2—O.3 m. i Sekundet. I flomtiden er sundet vanskeligt at passere, da strømhastighe(len da øger betydelig Veiens længde er 13 km. Den samlede længde af Aamli herreds bygdeveie er I6’.5 km. Andre kjø1—bare veie. Der er faa kjørbare gaardveie i Aamli herred, da alle vigtigere dalfører er gjennemskaarne af rodelagte kjøreveie; heigaardene har oftest rideveie ned til disse. Peder Claussøn skriver om Aamli: «Omli Kircke oc Prestegaard liger 5 Mille mod norduest fraa Gierrestad, och der drager mand offuer dett Field Katter aas. der ligger een stuor Steen mitt paa Fieldet, som mand icke kunde velte affsted, oc een Mand kand rocke denn; thj den staaer paa een Nebe eller Næbe, den kaldes Biskopssteen, fordj der møder de med F uordningskab mitt paa Fieldet, naar Bispen drager der