Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/243

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

230 NEI)ENES AMT. Lille Tovdal kirke, 214 m. over havet, er en langkirke af tømmer med 129 siddepladse, opført l820. Hildissta()a kirkja var Lille Tovdal annekskirkes gamle navn. Kirken kaldes saa i JIl0l(’h, «Geografisk beskrivelse», side l3:3, uvist med hvilken hjemmel. Da kirken endnu staar paa Hillestad, er det rimeligt, at kirken har været kaldet HildWis- s-fa()a kirkja. Paa ().s-fenaa i Lille Tovdal Sogn, langt ovenfor Hillestad, sees efter Kraft levninger af en kirkegaardsmur. En kirke siges at have staaet paa det saakaldte Vestenaa, ligeoverfor Østenaa i Lille Tovdal. Murene omkring den angives at have været omtrent 4O m. lange og 2O—27 m. brede. Ogsaa i Gjevedal siges tidligere at have været en kirke. Legater. Ole ÏZlIY(’(Zf og hus-frz1.v legat er stort 80(l spd., renterne anvendes til kosthol(l for fattige, helst forældreløse skole- børn i Aamli og Gjevedal sogn. Til Aamli kirke, indviet i l856, gav eieren af Nes jernværk, .Y“l“(“()Z(II“ AaZl, en døbefont. Efter kgl. resl. af 2O(le (leeember 18—lå skulde byg(len1aga- sinet i Gjevedal sogn sælges. Salgssummen, som fattigvæsenet nu eier, giver 12 spd. l1 Sk. aarlig rente. “ Hovedveie. 1. Hove(lv(*ien —fra .4ren(]al til Telemarken, T ele- llt(ll’,x“—§’(’(’l(’)l (rute II i det norske veivæsens historie), kommer ind i Aamli herred øst for Mosberg gaard og fører først i vestlig ret- ning til Nelaagc“at)z og derpaa i nordveStlig og nordlig retning langs Nidelven til grændsen mod Bratsberg amt. Veien har en kjørebredde af vi til 7 alen. Veien byggedes i aarene 1847—-—54; længden er 43.6 km. De vigtigste broer er Stor-broen eller NPlaagbro, Fol(—øsund bro, .l[a(m:o(—n bro, 15’tig1.“asbro, San(l(1abro, Rauaabro og Karlsaabro. Des- uden er der endel mindre mastebroer. 2. Ca. l km. nordenfor Aamli kirke gaar fra Telemarks- veien en siden-ei mod nordvest over Nidelven ved Gje1.1en(—s færge- ste(l op gjennem Gjevedal indtil c]—f]l’lt)l(Il(IIl(l. Veiens længde er .24 km. Veien er bygget som bygdevei med statsbidrag i aarene l886—l895, den er en pukvei med stigninger indtil 1: l4 med bredde 2.5 m. og 3.75 m. (4 og G alen). Ifølge kgl. resl. af 3dje februar 1900 er veien omklassificeret tfl hovedveL Gjevenes færgested har ved almindelig vandstand en bredde af 112—120 m. med en strømhastighed af 0.2—0.3 m. i sekun- det, der dog tiltager betydelig i flomtiden.