AAMLI HERRED. 2l I Sydlig for Rukkedal ligger en mægtig fjeldstrækning med det trigonometriske punkt Trange(lalsjjel1l eller, som det oftere kaldes, Store Kv(even, 91O m. Toppe paa denne fjeldstrækning er Stor-heia og Non.9nulen med steilt fald mod Gjevedal. Endvidere Rí1skeDeld, den spidse Sandvasm1ten, .4ustam))a med brat fald mod Gjevedal, H21sj)el(l og endelig .Mifinge (Møddingen) og Naasvar(len i grændselinjen mellem Gjevedal og Lille Tovdal sogn. Vest for Mitinge er fjeldene lavere, men meget takkede og spidse. Sydøstlig for Østenaa ligger B.jø)“)l(Y(lZ—S’,l(’l.(l, ovenpaa flad, men mod vest og syd brat. Østligere ligger Midtstølm1ten, Gør-9teiHheia og det trigonometri- ske punkt Lin(lem(ten, kegleformet og 86O m. høi. Mod øst ligger LWeld med ÂvO)l-S“)lMf8N, der har steilt fald mod øst. Sydligere følger en vid hei, Kallingheia, mod syd begrændset af dalen ved Eppeland. l Kallingheia er i høiden skogløs og idet hele flad med smaa myrer og tjern og større sjøer. De høieste toppe paa Kallingheia er I—[øgeknat, trigonometrisk punkt, 703 m., og Øikollen. Længere vest paa Tovdalens østside ligger Aangaasheia, Ber- j)“el‘l og Matomj)“eld. Der er stærkt fald mod vest til Tovdal. Østenfor Kallingheia ligger Ti-ogþ“eld mellem Gjevelv og Nid- elv; mod Nidelven er en steil, glat fjeldvæg, men de øvrige sider skraaner forholdsvis svagt; nordøstligt paa Trogfjeld ligger Oksen uten . Syd for dalen ved Eppeland er først endel lavere heistræknin- ger: Lauoskaæfield op fra Vehus, Vehusheia og Smaakîjønheia, saa følger syd for Sandneskilen den større hei Sigridnesheia med det trigonometriske punkt Nonsnuten, 47O m. Andre toppe paa eller sydlig for Sigridnesheia er Ekeliflel(l, HO)Ilj)8jjBl(Z, Mosj)“eld og sydøstlig Dyppelhei, vest for Nelaag. Solbergheia ligger sydvest for Sigridnesheia og afsluttes mod øst med Urdj)“el(l og mod syd med Bø-aasheia. Tovdalen kommer ind i Aamli herred fra Bygland herred som en trang, høitliggende fjelddal. I Aamli bliver den endnu dybere; den øverste gaar-d, Dale, ligger ca. 6 km. syd for grændsen mod Bygland. Længere nede udvider dalen sig paa enkelte steder til nogle smaavande, som Vraalstadvatn og Tveitvatn; ellers er der sandmoer. Der er næsten overalt steile sider. Strækningen mellem Tovdal og Vatnedal deles ved den øvre del af SI(jæggedaleu. Der er vidtstrakte, temmelig flade heier med steile fald mod Tovdal og mod Skjæggedalen; mod Vatnedal er svagere skraaninger. Skjægge(lal er et trangt dalføre; i den øverste del er der et par vande og nogle faa gaarde. En
