Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/197

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l8Ö1 NEDI—ZNl-2S AMT. heste, l2 storfæ, 12 faar, 2 Svin og —4 hons. Udsæd i 189O var: 1.5 hl. byg, 33 hl. havre til grønfoder, 10 hl. poteter. l ar an- vendtes til kaa1rødder og gulerødder. Paa de gaarden tilliggende 2 husmandspladse var (efter op- gav-erne) husdyrholdet i l88l1 l ko. og udsæden i 1890 var 7.5 hl. p0teter. Hægland af skyld 5.24 1nark. Hegl(m(l, af skyld 5.l;3 mark. LimleZ(m(i, skrives almindelig Li)“N(m1I. af skyld 6.11 mark, bar l huSmandspla(ls. ];íIl(?(’Z(lYI(Z. af skyld 5.137 mark. Nes .)‘(’I’)ll’(E*t’Zi, gaardene Krok(W— og —Sleften, tilsammen af skyld 55.28 mark. Paa hovedbruget var husdyrholdeti 189l: 5 heSte, I7 Storfæ, 4O høns, 6 ænder og 2 gjæs. Udsæd i 189O var: l l1l. rug, 7 hl. havre, 2.8 hl. havre til grønfoder, 2.8 hl. poteter og 5() kg. græsfrø. 27O ar og P—4O ar anvendtes til andre rod- frugter,end poteter og 1O ar til kjøkkenhavevækster. Paa de gaarden KrOken underliggende pladse, hovedsagelig leilændingsbrug, var efter 16 opgaver husdyrholdet i 189l: 5 heSte, 2O kjør, 33 ungfæ, ti kalve. 2 faar, 6 Svin og 37 høns. Udsæd i 189O var: 1.2:3 hl. byg, 0.4u hl. havre, O.5O hl. havre til grønfoder og 53 hl. poteteter. Paa de gaarden SlCtten underliggende pladse, hovedsagelig lei- lændingSbrug, var efter 15 opgaver huSdyrholdeti 1891: 16 kjør, 3 kalve, 3 svin, 66 høns og 12 bikuber. Udsæd i l890 var: 41„3O hl. poteter. Nes, øvre, af skyld l5.82v n1ark. For hovedbruget findes ikke opgaver over hus(lyrho1d og udsæd. Ifølge 29 opgaver for de gaarden underliggende pladse og leilændingsbrug var husdyrholdet i 1891: 3 heste, 28 kjør, l ungfæ, å kalve, 7 faar, 1 gjet, lo svin, 44 høns og 9 bikuber. Udsæd i 189() var: 1.20 hl. byg, 1.71 hl. havre og 72.:3O hl. poteter. Af Nes gaard har Nes jernværk sit navn, og værket havde paa den en stangjerushammer med to sage. Sletten, Kroken og BaaSeland hørte til Nes værk, hvis vaa- ningshuse og vær-kets masovn og tilhørende bygninger ligger paa Slettens grund. En del af disse gaarde er udstykket til Værkets betjente og arbeidere, en anden del er udparcelleret til leilændinger. Ved Nes Værk blev i Jacob Aalls tid jordbruget forbedret Kvægstammen, faarehjorden og fodringsmaaden blev fornyet. Der avledes ogsaa k1øver og andre foderurter, som i disse egne var noget nyt. Al fodring blev skaaret til hakkelse, hvilket ogsaa her var nyt. Hakkelsemaskiner, som heller aldrig før havde været kjendt, forarbeidedes ved værket.