Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/189

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I?6 Nl-2I)I—2Nl-ZS A51T. grændSen mod Vegaarsheien I‘’elt.ehakk(1m-„ sydvestlig for disse naar .—1»1.ä-myrhPia 243 m. o. h. og sydvestlig for denne igjen paa grænd- sen mod Østre Moland og Frola11d S‘I—“ratt(1r(Þid‘Z.—nuten 222 m. Grundfjeldets lag med noget gammel granit danner ogsaa det faste fjeld i Helt herred. l)er er smaa sand— og lerfelte1—. saaledes omkring Holt kirke, og her er den bedste jordbund. Elve. Helt herred har af løb gjennem V(—gaarsel1;en og Nid- elc-ma, hvilke for er beskrevne Den fra Molandsvatn i østre Moland kommende elv, Raune- hylel1—, danner fra sit udløb af Langangsvatn grændsen mellem Helt og østre Moland, idet den gjennem en smal rende, Nedre Raa“a, løber ud i Aablevigen i Stokke11. Stre1nme11 er ikke stærkere, end at smaabaade kan komme op i Langangsvat11. Raana er i 1869 farbargjort ved oparbeidelse af en 1.36 m. dyb rende med bundbredde l.9 m. og sideskraaninger 1.5:1. Enkelte smaabække, som ()steraabæk og Kvastadbæk, driver molle— og sagbrug. Fossefald er fossen ved Nes “U((3)’k samt Fossfveidj’ossen, begge i Vegaarsheiens vasdrag. I bielvene er flere andre fosser, tildels med betydelige fald. men med mindre vandmasse. Indsjeer. Holt herred har 61 indsjøer; det 5 km. lange og indtil 1.5 km. brede SongPvatn med Næc:esta(Iflord er det betydeligste (’bergvatn og Oine.s-vaar tilhører kun delvis Holt herred. Bjelland.v1—atY1, mellem gaardene Bjelland og Jorundstad, hører til de større vande. Km.Y H. O. h. i meter. Songevatn med Nævestadfjord 2.8 O Del af Ubergvatn .... 0.6 7O Lundevatn .... . . 0.5 3 Del af Hofsdalvatn . . . O.3 29 Del af Niksjaavatn .... 0.2 92 Sandvatn og Mort;evatn . . O.2 238 Østeraavatn .... . 0.2 46 ’ Øga.ardstjern . . . 0.4 Del af Øinesvatn . . 1.1 95 I)el af Jostadvatn . . 0.3 54 Kvaastadkilen ...... O.—l O Bjellandsvatn ...... O.1 7 Del af Largevatn (ved Stølen) 0.2 O Strengereidvatn ..... 0.1 45 Smaavande . .... l.13 Samlet areal af ferskvand 9.0