Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/184

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FLOSTA HERRED. 17I Skog. Der vokser gran, furu, birk og forskjellige ler-træer i Flosta herred. Skog af betydelig udstrækning er her ikke, men saavel paa fastlandet, som paa øerne er der skog i nogen afstand fra kyst- randen. Myrer. Der er ingen større myrstrækninger. Fiskerier. Der fiskes torsk, kolje, sei, hvitting, flyndre for- skjellige Sorter bergflsk samt makrel og sild. Hjemmefisket spiller en ikke uvigtig rolle i den huslige økonomi Udbyttet af fiskerierne er angivet sammen med Dybvaag herred. H a n d e l s s t e d e r i FIosta er der paa Staubø og Sandet Tverdalsøens sjømandsforening begyndte i l88l. Dens formaal er sjøfartens interesser. Der var ved udga11gen af 19OO 37 medlemmer. — I Flosta herred er Narestø p o s t a n s t a l t. Herredet har ingen telegrafstation eller rigstelefon — s t a t i o n, derimod forbindelse med Tvedestrands telefonselskab og Arendals telefonselskab. De industrielle anlæg er omtalt under Dybvaag herre(l. Skibsfart, skibsrederi og skibsbygning gav tidligere et godt udbytte i Flosta herred. Bebygning. Flosta herreds bebygning ligger mest ved kysten og er her paa sine steder temmelig tæt. Husansamlinger i Flosta herred 3dje deCember 1900: Antal huse Folkemæng(l(—. Staubø . . . . 52 262 Narestø . . 48 182 Arnevik ...... 23 1 1 6 Flosta— herreds matrikulskyld er l85.31 n1ark. Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 11 gaards- nummere, hvilke efter herredets nuværende ma-trikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af l6.85 mark. Ved udgangen af 189O var det daværende Dybvaag heri-eds 45 gaardsnummere delt i 764 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 61O selvstændig beboede brug, hvis gjenne1nsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var O.82 mark.