Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/94

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


TVEID HEBHE1). 83 og plantning er foretaget. Med undtagelse af en ganske liden del, som eies af udenbygdsboende, eies al skog af bygdens indvaanere. M yrer er der hist og her mellem heierne, men de har ikke nogen synderlig udstrækning, og de ligger langt fra gaardene inde i skogen; det er for størstede1en mosemyrer, lidet skikkede til dyrkning. Paa gaardene Foss, Dønnestad og Ve er man i den sidste tid begyndt at fabrikere torvstrø, mest til eget brug, lidet til sa1g. Fiskeri. Tveid herred har kyst kun langs Tovdalsfjorden, og her foregaar ikke noget fiske af betydning udenfor laksefisket, men dette er vigtigt baade i fjorden og e1ven. De sædvanlige redskaber er garn, 1øsgarn og ki1enøter, og i Buenfoss benyttes hov. I vandene fiskes sjelden. Det samlede udbytte af alle fiskerier var i Tveid herred efter den officielle statistik: Kr. 1895 8 080 1896 5 120 1897 3 7l7 l898 3 300 1899 4 92O 19O0 8 840 For laksefisket angives det samme udbytte, saa det hele er laks, naar undtages 2OO kr. i 1900. Udbytte af østersfangst angives nemlig i 19O0 i Tveid herred til 2OO kr. 8 personer drev ved udgangen af aaret 1 9O0 la n d h a n d e l efter bevilling eller hande1sbrev. De vigtigste handelssteder i hei-redet er: DrangsImltmyren, Buen, Kraagebuen. Der er ingen rettigheder til udskjænkning af øl. Tveid sparebank havde i 190O en forvaltningskapita1 af kr. 247 426, hvoraf var formue kr. 21 431 I ’Iyeid herred vari 1899 8 industriel1e anlæg med 139 arbeidere og 11 motorer paa 994 hestekræfter som denne talel viser. Arbeids— Motorernes Heste- styrke. ant-al. . kræfter 3 sagbrug. . . 14 3 38 1 sagbrug. . . 68 1 145