650 1.1sTEH OG MANDALS A1uT. I Siredalen var der i 19O0 ingen rettigheder til udskjæukning af øl eller brændeviu. Tonstad land boforeni ng begyndte 1892; dens formaal er at opl1j ælpe kvægbestanden. Sire(lalen sparebank havde i 1900 en forvaltnings- kapital af 54 85ð kr., hvoraf var formue 11886 kr. I Siredalen herred er p o s t a n S t a l t e r n e ‘Sire(Ial og ()c-ro cSire(lal. Der er ingen teIegraf— eller rigstelefonstationer i herredet, men der er privattelefon med centra1stat1ion paa Tonsfa‘l. Siredalen herreds faste bebygning er, naar undtages ganske enkelte heiegaarde i dets sydligste del, indskrænket til dalene; tættest er den i Siredalen, hvor der dog kun i egnen om Tou- stad kirke ved Siredalsvatns nordende og omkring Lunde kirke fin(leS lidt tættere bebygget grænd. I Kvinas dal er kun faa gaarde og udelukkende i herredets søndre og midtre del. End- videre er der nogle faa gaarde i Fins1andselvens dalføre, i Jos-, Lilands-, Skre-, Vale— og Fladdalen. Siredalen herre(ls gaarde ligger i høider over havet fra 6O m. til 653 m. De øverstliggende gaarde er som nævnt ud- satte for frost saa at for dem bliver fædriften den væsentlige næringsvei. Vaaningshusene bestaar i regelen af et kjøkken med et kam- mer paa hver side. Foruden den faste beboede bebygning har Siredalen herred mange sætre, der ligger spredte omkring i fje1ddalene og ved vandene Til hver gaard hører gjerne flere sætre, hvorhen be- boerue med hele sin. familie flytter efter endt vaara-an; de flytter fra stol til støl, eftersom heieslaatterne i nærheden er afslaaede. og høet stakket eller bragt ind i l1eieløerne, og havnegangene af- beitede. I dalen staar da alt øde, og der er paa den tid vanske- ligt at færdes, da man hverken finder husly eller mad, eftersom gaardene er afstængte. Sæterh11sene er smaa og uanseelige; de bedste bestaar af 2 rum, 1 til melkebod og 1 til beboelse; men de fleste bestaar af et eneste rum, 3 a 5 m. i firkant med en peis i det ene hjørne og sengebrisk langs den ene eller to vægge. Høet fra sætervoldene og heieslaatterne bliver lagt i høstak- ker eller heieIøer, hvorfra det hentes om vinteren. Som oftest er høstakkerne aldeles nedsneede og maa med møie opgraves: )
