Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/650

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

S1RE1)A1.P:N HERRli1). 639 Fjeldene omkring Siredalen bestaar af granit, dels typisk granit, dels gneisagtig eller stribet med iliggende glimmerrigere partier. Fjeldene paa østsiden er meget Steilere end paa vest- siden, granite11s bænke falder svagt mod øst. Graniten i Siredalen er ofte overmaade ensartet. Den deler sig i liggende, tildels i meget lange bænke, eller den skaller af som tykke heller fra de steile dalvægge, og naar de falder, staar bergsiden tilbage omtrent med samme form som før. Disse berg- sider, nøgne og graa og for det meste renholdte af sneskredene, af- giver det traurigste skue. Her kan vegetationen aldrig fæste fod, sterilere partier af jordoverfladen findes der ikke. (Keilhau.) Der er et felt af gneis øst for Siredalen kirke. Ved den øvre ende af Siredalsvatn ligger terrasser ved Tonstad og høiere op, hvilke før er omtalte (bind I, pag. 62). Gode friktionsstriber er der paa flere steder langs Siredalsvatn paa østsiden i Vandets retning. I Finselven mellem Fintla11d og .lV,(’(l(’ er der jettegryder, lige- saa i Sira ved iLl)2(Y(*Z(0t(l og Dorge m. fl. ste(ler. — For SllGSkl’e(l er gaardene Os(m og IxVllZí(=)l udsat. Huler eller hellere er der paa flere Steden-, og de benyttes som bolig for fækarer. Følgende hellere benyttes eller har været benyttet som fæ- lægerhellere: ()isteins-, (“Vrd— samt TolBkjørhelleren. Den første er et stort hvælv i fjeldet ved T)ørhom-is-am, om- trent 25 m. dybt indgaaende, 22 m. bredt og 3O m. høit. Den anden, straks nord for xl[angemlene, er en stor fjeldhal med saa trang indgang lige nede ved foden af fjeldet, at man næsten maa krybe ind paa alle fire; naar man først er kommen ind, er det en mørk hule, som i størrelse næsten svarer til Øisteins- helleren. Den er saa fugtig og klam, at driftefolk ikke benytter den synderlig Den sidste er Tolvkyrkheller(—n eller Tolc-lɔ:jørhell(1ren ved pladsen af samme navn, ret vest for Fidjeland. Den er ikke saa mær- kelig ved sin størrelse som ved det til samme knyttede sagn om, at der engang i tiden skal have været en kirke der, som senere omtalt Nær Gudda-l er en portal, som kaldes “S’el(m(lshelleren. Oven- for portalen nærmere fjeldvæggen omtales en varm kilde eller et sted, hvorfra opstiger varme dunster, der undertiden er synlige To tredjedele af Siredalen herred har afløb gjennem Siv-a og over 300 km.? til K(—ina. Mindre dele af herredet har afløb til Off)’(l, til Lyseel:—en og til ()StbG(3ZU(Z’)l eller I)y:—(lalselv(1n. Desuden har en del af herredet afløb gjennem Tengselven, gjennem dennes bielve Bjerk-reim.saa og H(—ll(1l(m(lsel1:m (Gydalsel1î). Sin-a og Kvina er tidligere omtalte (bin(l I, pag. 145 og142).