634 I.IS’l’I—ill OG MANDAI‘S AM’l’. det mod Kvinas dal sænker sig i svagere skraaninger, der nærmest Kvina tildels gaar over i bakker; her er nogle gaarde og en for- holdsvis tæt sæterbebygning. Fra Siredalssiden gaar kun 3 skar ind i fjeldet, nemlig: Jos(lal, en steil, temmelig bred dal med adskillige gaarde og Sætre, som syd for Hm-knuten.forgrener sig i fjeldet. Tonstad(lal gaar østlig ind fra nordenden af SiredaIsvatn og er en trang fjelddal med nogle sætre. Arm-e(lal kommer ind fra Bakke herred; den inderste del har flere vande. Ogsaa her er nogle sætre. Denne fjeldstrækning syd for Lilandsdal og ned til Bakke 11erreds grændser har flere særskilte fjelde. MiOujjeld er i høiderne mýrlændt, og dets høieste top er de temmelig steile Svar-tekm1ter; Renkm1ten ligger østover mod Kvina; R(ll?IlB,lPf(I ligger syd for Miljufjeld med det trigonometriske punkt Hov-km1ten, 884 m. høi; længer syd følger Ski-øilehei(1. Hovknuten danner en afstumpet kegle og er let at bestige, naar man er kommen op fra dalbunden. Udsigten fra fjeldet er vid, men til alle sider ser man kun nøgne toppe og fjeIdstrækninge1:. Siredalen gjennemskjærer hele Siredalen herred fra nord til syd efter først paa en Strækning af ca. 1O km. at have dannet grændsen mod Fossan herred; Siredalen kommer ind fra Valle herred, hvor den staar i forbindelse med Botsvat-ns skar. Dalen er, hvor den følger grændsen mellem Siredalen og I—’ossan, en trang kløft med steile da1sider, navnlig paa østsiden. Kun af og til udvider den sig og da til smaavande. Lidt syd for Grødhellervatn kommer dalen ind i Siredalen herred og bøier straks mod vest, saa mod syd og endelig atter mod øst for ved Sirekroken igjen at tage sydlig hovedretning, og denne beholder den helt til Bakke herred. Dalen mellem grændsen mod Fossan og Sirekroken har en række vande, og den er her mere aaben med fladere sider. Sirekroken, 574 m. o. h., er dalens øverste gaard, om end gaardene Su1eskar og Aadneram ligger høiere: længere oppe er der kun et par sætre. Nedeufor Sirekroken kommer først Orte- vatn og saa Fidjelandsvatn, begge med steile dalsider. Længere nede er dalen snart trang, snart brede1—e, og elven danner loner, men dalen har i regelen steile sider. Nedenfor Sinnes gaard er dalbunden temmelig bred og myrlændt og over- svømmes i flomtiden. Fra Fidjelaudsvatn og nedover bliver der i dalen mere dyrket mark, navnlig paa vestsiden, mens øst-siden holder sig steil. Om Siredalen fra Tjørl1omgaardene og sydover til Lunde kirke skriver Keilhau paa sin reise fra 1839: «Udsigten videre udefter er atter yderst vild„ ganske som
Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/645
Utseende