Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/630

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BAKKI‘2 HI—2RRI—2D. 6I9 1. Gjennem herredets sydostre hjørne ved G(1e1s1lal skjærer et stykke af Aardalsveie11, kfr. bygdevei nr. 4 i Nes og nr. 2 i Gyland. Bredde 3.2 m., største stigning 1: 12 og Længde 3.3 km. 2. En ubetydelig Veistump fra hovedveien ved Bakke bl-o til gaarden Bakke, længde O.:3 km. 3. Fra den vestlandske l1ovedvei ved Bakke bl-o stærkt be- færdet bygdevei nordover langs østre side af Sira til ()s-en ved Sirdalsvatns sydende. Gammel vei uden synderlige stigninger med bredde 2.5 a 3.2 m. og længde 1.9 km. 4. Den gamle præstevei fra sidstnævnte vei ved Bakke præste- gaard østover til Gyland grændse ved Klzmgelm1(I, kfr. bygder-ei nr. 5 i sidstnævnte l1erred, yderst smal, bakket og besværlig vei, der dog endm1 benyttes endel, med bredde 2 m., Stigninger ind- til 1:4 og længde 4.7 km. 5. Isoleret veistykke fra 1xíl’(lgS()’(lIl(l paa vestre side af Sire- dalsvatn om l’irag Og Liland i nordvestlig retning til Vislan(l nær Sirdalen grændse; tarvelig vei med tung Opstigning fra vandet l: 6, bredde 2.2 a 2.5 m. og længde 4.8 km. 6. Lignende veistykke fra HGl((j,lO)lI paa østre side af Siredalsvatn i nordøstlig retning om ()ksne(lal og —]ød(—stol til .“1(u“e(lal nær Sirdalen grændse. Bredde 2.ð m., største stigning 1:8 og længde 7.8 km. Den samlede længde af Bakke herreds rodelagte bygdeveie bliver saaledes .22.:)’ km. Af kjørbare gaardveie findes i Bakke herred kun en- kelte korte stumpen saaledes fra Lande vestenfor Bakke bro syd- over langs Sira til Sire og nordover til I1’(mnesf(“l ved søndre ende af Siredalsvatn. Nævnes kan ogsaa en kjørevei fra .l[ja(1sæm(l paa vestre side af vandet op til Br“ikla11(l.s-r-atn; forøvrigt er de kjøreveie, som i tidens løb er oparbeidede fra Siredalsvatn til en- kelte gaarde, f. eks. (2fledal og Skibeli paa østsiden, som regel atter forfaldne og nu kun brug-bare som slædeveie. Til enkelte gaarde dannes adkomsten kun af yderst besværlige gangstier op gjennem fjeldsiderne. Fra de mange heislaatter, som overalt i herre(lets øvre del benyttes, hjemkjøres høet om vinteren ad daarlige sæterveie. Rideveie (fodstier). 1. Fra Nul(md (i Gyland) ved bygde- veien fører daarlig ridevei over ]‘’os(]al ri Gyland) og JIo(lal til .lIodaLetien ved Siredalsvatn. 2. Fra Gylaml kirke fører en daarlig, men befærdet ridevei over Rygg, rlIy(ll(m(l ri Gyland), Espetr(1i(l og (ÆjYedal til Str(m(leli ved Siredalsvatn. 3. Fra ().fte(l(1l ved nr. 2 fører en ligeledes maadelig ridevei til I‘)otlan(l kirke-. 4. Vei fra Haughom til ÂV(’fZ(I)l(Z i F jotland er kun vanskelig passabel med hest.