Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/623

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

612 LlS’I’l:2R OG MANI)ALS Aa1T. Fjeldsiderne er bevoksede med glisse11 skog i lavere nivea11er, men med store nøgne strækninger iblandt. Paa terrasselandet ved præstegaarden er plantet furu— og lærketræer. Der leveres ikke større salgslast eller smaatømmer. Bygningstømmer maa kjøbes udenfra. Middelprisen i 19O0 pr. tylvt bygningstømmer var 42 kr. Den almindelige dimension er 12—-14 fods længde; 10 toms bredde og 3 tommer tykt. Noget b1—ndeved sælges. Middelprisen i 190O pr. meterfavn brændeved var: 1O kr. for birk, 8 kr. for Or og 8 kr. for furu. Desuden sælges noget tøndestav. Næsten al skog eies af bygdens indva-anere. Der findes noget snaumark skikket til skogkultur. De gaarde i herredet som har skog, er: Paa Vestsiden af Sira og Siredalsvatn gaardene Siv-e, Mjaa“9:md, B(1rghydne, Lin(leli, Homma)zds(lal og Vi-rag og paa østsiden af samme .“1(u:e(Ial, ()ksne(lal, Skibeli, ()ft(1d(cl, Espetvei(l og SIOeggestad. Paa .4(u:edal er en myrstrækning, som delvis er dyrket og hvis;4(MP(’(Y(IZ—9l’(ll“7l blev sænket noget, kunde en større Strækning blive skikket for dyrkning. Paa ]?I’S(I(IZ, —i-esfre, er en myr paa 456 ar, og paa Ex-sdal, østre er en myr paa 244 ar, der delvis er dyrkede; ved udgravning vilde især den første blive godt skikket for dyrkning. I bumarkerne eller hjemmehavnene er der næsten over- alt endel smaa myrer. I heieslaatterne er ligesaa en hel del myrer-, hvoriblandt endel større, men dette er for det meste mosemyrer og enkelte steder torvmyrer. Her er flere torv my re r, dog er det sjelden at træffe god torv. De benyttes almindelig, naar de ikke ligger alt for langt borte fra gaarde11e. Der er ikke fabriker eller industrielle anlæg i herredet. Dog er der en hel del mindre sagbrug, hvor man om høsten og fornemmelig om vaaren skjærer tøndestav og bord. 5 personer drev ved udgangen af 190O landhandel efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste han(lelssteder er Si)—)aes og Osen. ’ I Bakke heri-ed var i 19OO ingen rettigheder til udskjænk- ning af øl eller brændevin.