KRISTlANSAND Bv. . 53 des udenbys. Af de slagtede kalve er I—faa gjødkalve og resten spædkalve. Fra Danmark indførtes i 1899 98 storfæ, 7 svin, ti kalve. Stadsfysikus siger om levemaaden i Kristiansand, at den er i almindelighed god. Her er tilgang paa fisk og kjed aaret rundt, undtagen enkelte tider om sommeren og under langvarige storme om vinteren. Priserne er snarere lavere end høiere end sæd- vanlig og befolkningens forbrugsevne snarest større end det gjen- nemsnitlige. Kristiansanderen staar som arbeidsydende adskillig under baade den norden— og østenfjeldske arbei(ler. Arbeiderboligerne har til dato ladet adskilligt tilbage at enske; husene er gamle, lave og smaa. Opgave over kreaturhold samt fjærkræ i Kristiansand: l89l. 1900. Heste . . . l34 178 Storfæ . . 161 l 6(3 Faar . 33 lO (ijeter . . G 3 Svin . . . 277:358 Rensdyr . . I — Hans . . . l 63l 2 285 .Ender . . 37 66 Gjæs . . 2 5O Kalkuner. . . 7 27 Bikuber ....... 11i0 35 I Kristiansand er i aaret ]899 undersøgt paa kjødkontrollen: Heste ......... 5l 0kser . . 3 532’,Z‘2 Kalve . 5 457 Gjeter . (i98 Svin . . 1099 Faar . . . .:3 389 Ialt skrotter ....... l4 226’f2 Deltagelsen i makrelfisket fra byen er liden. Af byens ind- vaanere fiskes hvitting og torsk m. v., der sælges ved bryggerne til dagligt forbrug, men heller ikke dette fiske har været af nogen større betydning -Yordbrug og hm-11dyrl1?n“ing. Der drives jordbrug og tildels havedyrkning i det til byen hørende landdistrikt, og de der liggende gaarde er i det hele velstelte. C
Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/62
Utseende