594 1.1STEH OG MANI)A1.S Amt Mellem Løgevatn, Grisefjorden og Flekkefjorden iest og Lundevatn med herredsgrændsen i vest er en del toppe maalte, saaledes LajÍjeld, 366 m., Hestaa.s-en, længere syd Auneraasen, 334 m. Paa østsiden af. Langevatn ligger V(ll’(I(îZÏ6’Z(Z og nordøst for Halsaavatn Storestø, 298 m. Øer. Andabelø er en fjelde med steile kyster og smaaku- peret i høiden. Der er lidet dyrket mark. Øen naar en høide af 135 m. De øvrige smaaøer er ubeboede klipper uden dyrkbar mark. Nærmest havet er der mest gabbro, længer inde er det grund- fjeldet med granit, som danner fjeldene. I Nes herred har aaserne ofte bratte sider mod vest og slakkere sider mod øst; gneisens lag falder nemlig mod øst med fladt fald, og dette synes at være aarsagen til, at fjeldene ved erosionens arbeide har faaet denne form. Elve. Herredet har afløb gjennem forskjellige elve, en del gjennem Zåøg(’7’Il(?, en del gjennem Sira, en del til Fedeel1:m og desuden gjennem forskjellige mindre elve. C Langevatn, 133 m. o. h., Halsaavatn, 98 m. og Fjeldsm- vatn eller Skollevatn, 55 m. o. h., har afløb gjennem steile, fos- sen(le elvestykker mellem vandene og fra det nederste af disse til Flekkefjorden. Indenfor Grisefjorden ligger den lille indsjø Logevatn eller Loja, som har afløb gjennem Løgeme. Her er fire korte strømmen adskilt ved tre smaa bassiner, de saakaldte Høljer. Løgernes samlede længde er omtrent 1100 m. Logevatns vigtigste tillob er den lille Flikkeelv. Faldet i Løgerne var i almindelighed ikke stort; ved flom i Logevatn og lavvand i sjøen kunde det gaa op til 5.2 fod. Undertiden kunde vandstanden i havet være høiere end i Logevatn, og strømmen gik da indover til dette vand. Sagnet fortæ1ler, at skotterne for nogle hundrede aar siden med trælastdragere gik helt op i Logevatn til gaarden Flikke. Denne sjø skal saaledes tidligere have været fjordens bund. Før ud- gravningen var i Løgerne imidlertid kun l a 11Z2 fods vanddybde. Medfører sagnet sandhed, kan Løgernes senere opgrunding for- klares ved indtrufne skred fra fjeldsiderne med senere paafulgt opgrunding. Saalænge Nes sogn ved Flekkefjord var anneks til Lunde, blev Løgerne som vei for præsten af og til opre11set af almue11. Senere ophørte denne oprensning, og Løgerne blev paa grund af den ringe dybde og undertiden ogsaa paa grund af strøm mere og mere ufremkommelige for lastede baade. Ladnin-
