Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/596

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HI’l”I’l-2RO H1—:1mEn. 585 Der sælges noget kjed og flesk. Melkeproduktionen er til- taget meget og Salg af melk er af betydning, især til byen. Der sælges lidet smør, ingen ost, men noget uld. I Hitterø herred er ingen meierier eller ysterier. Skog. Paa Hitterøen vokser mest birk, rogn, asp, ask, hassel, alm, ek, selje og nogle faa furutræer; dette er paa den østre del af øen, medens den vestre del er skogbar, naar und- tages Dragøen, hvor der i de senere aar er plantet nogle tusen furu— og grantræer, som vokser godt. “ Paa heien eller fastlandet vokser mest furu, birk, ek, alm og ask. Skogen har liden udstrækning, men er i fren1vækst. Der leveres ikke større salgslast eller Smaatømn1er, saa at herre(let maa kjøbe bygningstøn1mer, alle slags bygningsmaterialier og brændeved. Der findes noget snaumark skikket til skogkultur, men der foretages kun lidet saaning og plantning. De gaarde i herredet, som har skog, er: Paa Hitterøen: Vaage, JI(ll’8t(l(Z, (vI’—S’Z(l(l, l*eis(l(1l, IZllllllllt’l’(l(I—S’, L(mgel(m(lstra-mi og BllkSfG(Z. Paa Hitterøheien: i-lnb(’lIl6’—G‘, Haug(—l(m1l, ]1V’t’(?ZZ(lll(l, Z(4’(Illl]l(j, Botne og Haaskog. Myr. Paa Hitterøheien er følgende muldmyrer skikkede for dyrkning: JIønsfremyr, S(Ol’(’ Haal(mdsmyr, K1:(mI—igmyr(1m(Z, .4llesfa(l- myrP“, Daa-stølmy)—en (nedre del), l’atl(m(lsmyrm eller JIidl1ø. Paa I—Iitterøen er: S(cksemyr(W, Om-e Veis(lal.s— u(lm(1rksmy1“, Be(ksfad- myren, F lPkkemyren (Hummeraasheien). Paa I—litterøheien er Mønstremyren god torvm yr, ligeledes Kvanvigmyren og Allestadmyren, der benyttes til bræn(lse1 for de omliggende gaarde. Paa Hitterøen er Saksemyre11, Langelands- myren, Øvre Veisdals udmark, Bukstads udmark og l-lummeraas- myren, der benyttes til hnsbehov for de tilliggen(le gaarde. Som brændsel bruges stenkul og torv. Fiskeri. Ved kysten fiskes laks, makrel, sil(l, torsk, sei, lyr, berggylte, lange, flyndre, krabbe og hun1n1er, og sæl, oter og niser jages. Til fangstredskaber bruges for lakS kilenot1, for 1nakrel garn af bomuldstraad; 8O—100 garn paa hver skøite, der er bemandet med 4 mand, og fisket drives 6 à 8 mil fra kysten. Sild fiskes i garn ved kysten, torsk paa liner med 8O krøge paa hver line, sei og lyr tages med not, naar den vager under land, l)erggylte flskes