Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/553

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ð42 LISTER OG MANDALS AMT. Røinebue11 kommer af reynir, rognetræ. Ej’tesføl“ er dannet af det gamle elvenavn Elpf. Knibestøl, formodentlig af fjeldnavnet Kniben (’Knipen), Som forekommer hist og her omkring i lan(let. Val(Iro er skrevet saa i den nye 1natrikul efter udtalen, Valdrio er sædvanlig skrevet siden 17de aarhundrede, maaske har der været et j i navnet efter r; der er et gammelt ord r);jó()r, aaben (ryddet) plads i skog; den gamle form kunde have været Valla?Ëjöðr, af vǫllr, vold; at j var faldt bort i udtalen, lod sig nok forklare. Af personnavne er efter (). Rygh at forklare følgende gaard- navne: Gamst(“nlien er dannet af mandsnavnet Gmmstei)m. Narve.?fa(l er sandsynligvis at forklare af mandsnavnet Na?W, maaske ogsaa af k)zǫrr. Fra Fjotland kjendes ikke noget jordfund fra fo1—historisk tid. Øst for Brz(li (Brureli) ligger en kreds af stene, der kaldes Bø-ures(wg(m. Om disse stene gaar der et Sagn: En bru(lefærd fra Hobbaas1and i Eiken kom fra Hægebostad kirke til Galdal, og da den kom frem til høiden, var en ryse ifærd med at dæmme tversover Galdalsvatn fra Krognes til Moen for at ødelægge Galdal med flom. Bryllupsfolkene byggede op denne stenring til værn og blev der om natten. Næste morgen skjød l)rudgommen rysen, og fjeldene rundt om bestænktes med hans blod, og moen heder fra den tid Rysefal(let. Brudefølget begravede rysen midt paa moen, og forat han ikke skulde reise sig igjen, murede de paa hans navle en varde. Graven har en sten ved hver ende. Varden er tildels nedfalden. Stenene er rødSpættede, det siges af ryseblod. Sagnet er vel til- dels udsprunget af gaardene navn Bruli, der er gjort til Brureli. Fjotland kirke, 341 m. o. h., er en langkirke af tøm1ner, opført 1835—87. Munch angiver en middelaldersk Fjotland kirke, men dette er feilagtigt; thi den ældre i 167O opførte kirke var den første kirke i Fjotland. I middelalderen og lige til 167O var der i hele Kvinesdal kun en kirke, kirken paa Liknes. Først i 1669 bestemtes, at Fjotland kirke skulde opføres- I kongebrev af 20de Oktober 1669 heder det, at kirkeveien til Liknes fra de øverste gaarde udgjorde seks mil, «hvilket faldt Bønderne, deres Hustruer og Børn til ulidelig Besværing og ska- (lelig Forhindring i deres Salighedssag; især kunde frugtsommeIig(Í Kvinder, saa og gamle Folk om Høsten, Vinteren eller først Rdl Vaaren, da Veien er besværligst og tungest, naar de ville gaa M