Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/547

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


536 1.1STEB OG MAN1)A1.s AmT. Korn dyrkes lige op til Knaben. Det er byg og havre, mest blandkorn; poteterne er gode. Ingen del af herredet er udsat for frost paa kornet. For omtrent en mandsalder tilbage hændte det, at kornhøsten paa grund af frost kunde blive daarlig, men i den senere tid har man her ikke været udsat for dette. — Herredstyrelsen har anslaaet værdien af l maal jord til 180 kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 65 kr. Større udyrkede strækninger findes overalt i herredet. Stræk- ninger særskilt egnede til dyrkning er i østre dal og nederste del af herredet G‘rønnesmonm, dele af gaardene Eiaasland, Mygland og præstegaar(len, i vestre dal og øvre del af herredet dele af gaardene Ri.s“nes og KIeaben. Hjemmehavnene er fuldt tilstrækkelige ‘ Gode og vidtstrakte fjeldbeiter og fjeldslaatter har de øverste, nordligste gaarde i herredet, som Lindej)el(l, Gunsteinslien, .Vetland, Haaland, Risnes og Knaben. Den sidstnævnte gaard, der har kun 6 opsiddere, har etc fladeindhold af flere hundrede kvadratkilometer. Kreaturhold samt fjærkræ i Fjotland herred: . 1891. ’ l900. Heste . . . 78 81 Storfæ . . 936 742 Faar . . 1377 l02l Gjeter . . 1 043 l 151 Svin . . 2l 21 Høns . . . 24O 330 A—Jnder . . 2 —- Kalkuner. . —— 5 Bikuber ....... 2 — Det stedegne kvæg (lyngdalskvæget) er gjerne blandet med telemarkskvæget, hvilken blanding man finder heldig. Sauerne er dels cheviot, dels den gamle race. De bruger endnu at spinde og væve i Fjotland. Gjeter holdes paa nogle steder, hvor der ystes, saaledes paa Sørli og L“ind(:f)eld. Der sælges mange kjør, faar og gjeter, men der kjøbes heste for bygdens forsyning. Salg af hornkvæg er tiltaget. Svineholdet er ogsaa tiltaget noget, og der sælges endel svin- Salg af kjød og flesk er af betydning Melkeproduktionen er tiltaget meget, men der sælges lidet- melk; Salg af Smør er af megen betydning-, ligeledes af ost; der sælges ikke uld.