F.1oT1.AN1) HERnEn. 533 De høieste toppe her er Høgheia, der er trigonometrisk punkt og vanskelig at bestige, og Store Staa paa grændsen mod Bakke og Kvinesdal. De høiere toppe er nøgne, men ikke snedækte. Det geologiske kart angiver gammel granit i det hele herred og intet andet. I heierne i Helle er der en hule. Mellem Sørli og Lindefjeld er der store jettegryder i Kvina. Kvina og dens bielv Lilleaaen eller Lille Kvina danner af- løbet for Fjotland herred, og disse elve er før beskrevne (bind I, pag. l42—144), kun en ringe del af herredet har afløb til Sira, Fedeelven og Mandalselven. Peder Claussøn beretter ved aar 1600, at Kvina og Mandals- elven skulde udspringe af en fælles kildesjø, «Tuve», hvilket ogsaa en menneskealder senere findes angivet paa hollænderen Blauews kart over Norge. ’ Elven i østre dal har flere fosser og stryk; men vandmassen er her liden. I vestre dal løber elven Kvina, der har en ikke ringe vandmængde, og her er i syd Oksefoss og Troldfoss. Indsjøer. Antallet af indsjøer, der ganske eller for en del tilhører Fjotland herred, er efter karterne 246; Galdal.SÞvatn, hvis nordre del tilhører Fjotland herred, og þ)otland.s*vatn er de største Km.9 Del af ytre Holmevatn . . O.2 Kjyrvatn ..... . O.2 Maarvatn . . O.1 Tallakvatn . . 0.4 Smalvatn . . 0.2 Dybetjern . . . O.1 Krogetjern ..... . 0.04 2 Kjordalstjern . . . . 0.04 Sværtingerne (12 vande). . . O.2 Ytre Bjørnvatn . . . . O.1 Indre Bjørnvatn . . . . O.2 Smalevatn ...... . 0.04 Øievatn øst for Langvatn . . 0.2 Madhylvatu ...... . O.4 Grungevatn . . . 0.2 Botnevatn . . 0.2 Fiskebutjern . . O.1 Hellertjern . . . . O.1 Eivindsvatn . . . 0.6 Del af Høkrevatn . . 0.2
