Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/543

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

532 LISTER OG MANDALS AMT. Knabedalen gaar i retning fra øst til vest, og sammen med Skjerkas dalføre i Aaseral herred danner den en gjennemgaaende tverdal mellem Kvinesdal og Breilandsda1 is Aaseral (sidegren til Mandalselvens dalføre). I Knabeelvens dalføre ligger kun den ene gaard Knaben i dalens vestligste del. Lilleaaens dalføre eller, som den i Fjotland kaldes, Østredale1: gaar i herredets søndre del fra nord mod syd, fra lidt syd for Knabedal og til henimod Fjot1and kirke, hvor den ved en tver- dal staar i forbindelse med Kvinesdal. Den nordre del af denne dal er trang med et par sætre; først ca. 5 km. ovenfor Fjotland kirke ligger nogle gaarde. Af de mange toppe naar ingen nogen særdeles betydelig høide. Toppe nordenfor Austødledalen er KrageZjeld og Falke6eld: Grungevasm1tm er 90O m. høi; Venafleld ligger paa Aaseral gi-ændse og Knabenipen op for Knaben gaard, samtlige mellem Austødle- dalen og Knabedalen. Knabenipen er steil, navnlig mod syd. Syd for Knabedal er de vigtigste toppe: Hanvashei, 894 m. høi, trigonometrisk punkt; Haavej)eld, Stor((fjeld, IVÎjotlands.[jeld, det sidste er steilt mod syd. Fjeldtoppene er i regelen nøgne. I kolde sommere kan enkelte snefonner blive liggende i løfter, hvor solen ikke naar ind. Kvinesheia begynder syd for det kun lidet markerede dalføre hvori Mjaavatn og Fjotlandsvatn ligger. Kvinesheia er lavere end fjeldene længer nord, er mindre gjennemskaaret end disse og faar navnlig paa østsiden af Lille- aa-ens dalføre, der deler heien, karakter af en høislette. Overalt inde paa heierne er der heiegaarde. Toppe er Blaabjerg paa grændsen mod Hægebostad, UU’snipen og G—rimeknuten paa grændsen mod Kvinesdal, den sidste paa Kvinas vestside. Lilleaaens dalføre, Øst-redal, er her bredere end længere nord- der er mere plads for bebygning og nogen furuskog. Mod syd udmunder dalen ved Galdalsvatn, og ved den nordre ende af dette er der temmelig meget dyrkbar mark. Kvinesdal eller, som den i Fjotland kaldes, Vesl*redal, er en trang fjeldda1 med steile sider, ofte er der i bunden kun pIfið8 for elven; med lange mellemrum er der nogle gaarde, særlig def- hvor tVerelve falder ud i hovedelven. Dalsiderne er skogbevok- sede i den nordre del af herredet med birkeskog og i den søndre del med furuskog. Landet paa Kvinas vestside er mere kuperet end Kvinesheia og herredets nordlige del, paa fjeldene er her mange vandGɔ smaaelve og smaa dalfører.