Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/530

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

H.EG1—:Bos“rA1) Hlv2IlHI‘21). 519 Hjemmehavnene er ikke overalt tilstrækkelige; endel af kreaturerne sendes om sommeren i drifteheien, hvor der er gode fjeldbeiter. En stor del af gaardene inden l1erredet har gode fjeldslaatter; af disse ligger de fleste i Eiken. Kreaturhold samt fjærkræ i HægeboStad herred: I890. I900. Heste . . 139 l9 9 Storfæ . . . l 933 I 769 Faar. . . . 2 55l l 786 Gjeter . . . l 219 97ð Svin . . . 105 73 Høns . . 693 904 Gjæs . . .... — 4 En del af kvæget er stedegent, andet er blandet med tele- marksra(?en og lyngdalsracen. Telemarkstypen er overveiende. Faarene er tildels blandet med jæderracen. I Eiken er der mange gode kjør; der har man i en aarrække havt en ordnet kvægavlsforening, medens dette ikke skal’ have været tilfældet i Hægebostad. I Hægebostad staar kreaturstellet i almindelighed noget til- bage, især hvad fodring angaar, fjøsstellet er taalelig godt, der er endog af og til fortrinligt fjøsstel. Enkelte nye udhusbygninger er opførte med lyse og rummelige fjøs Der sælges meget husdyr, især hornkvæg. fleste kjøbes for bygdens forsyning, men Salg af heste er tiltaget noget; hestene indkjøbes som føl og sælges i 2 aars alderen. Faareholdet er aftaget, men svineholdet er tilt-aget noget. Der sælges endel kjed og flesk. Melkeproduktionen er tilta-get lidt, og Salg af melk er af liden betydning. Der sælges meget Smør og noget ost, men lidet nld. I Hægebostad er der ikke noget meieri. Skog. Af træer vokser i herredet furu, gran, ek, birk, aSp, løn, alm, ask, lind„ or, hassel, heg og rogn. Efter dalen og ved ’Lygne i Eiken er skogen væksterlig. Skogen er mest furu; ek og birk. Ovenfor Lygne er til begge sider af vasdraget nogle listræk- ninger med furuskog. Transporten af tømmer herfra er vanskelig,