Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/499

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


488 1.1sTER 0G 1i1AN1)A1.s AM“r. Ogsaa i .4amlaH(lsb11gt, Kaar-eland, Skraa1Pig(—“ og Fladst(1(l1—ig‘Þ“ kan smaafartøier finde havn. I Jaasun(l er stærk strøm, ind eller ud efter ebbe og flod. Lenej)ord(—n er ren. Ved Lyngdal herreds kyst er øer og holmer og skjær. Mellem fastlandet og de inderste øer gaar en indre seilled — Hm-o.se1ndet. Paa øerne findes flere udhavne, som S(’ZBh(lb’)l med 1l m. vand og plads for indtil 15 fortøide fartøier. Indseilingen foregaar gjennem 3 sund, der alle er temmelig urene. Havnen har mindre god holdebund og med sydlig og sydvestlig storm er der adskilligt sjødrag inde paa l1avnen. Seløerne nævnes oftere i den ældre historie. Her laa saa- ledes Olav den hellige længe i 1028 (bind I, pag. 6l7“?. i Korsham? og Røsvigen er en god havn, der kan rumme lien- ved 2O fortøiede fartøier. Paa enkelte steder er der fjeldbund. men ellers som regel god holdebund med ler og sand. Havnen har et søndre indløb, gjennem hvilket l8 til 2O fod dybtgaaende fartøier kan gaa ind, og et nordre løb mellem Kreglingl1olmen og Rævø, der kun kan passeres af indtil 7 fod dybtgaaende fart1øier. Indseilingerne saavelsom l1avnene er temmelig urene. Hundalsham1 paa Rævøsunds nordside har kun plads for 2i1 3 fortøiede fartøier med 34 m. vand og ler— og Sa11(U)llI1(l. Ind- seilingen er taalelig ren. Hausc.“ig paa Vestsiden af landet mellem Grøns— og Rosfjord har 15 m. vand og plads for 2 a 3 fartøier paa svai. Rosjjord, der fra havet gaar ind ca. ll km., er dyb og tem- melig ren, hvilket ogsaa er tilfældet med indseiIingen til fjorden I)en bedste havn er Kvals1“ig med ren og rummelig indseiling og god holdebund paa 22 og l5 m. vand. For mindre fartøier er der ankerplads ved Skarsteinsbugt, Svenec:igbugt, .4g“ef(—st, Skom- rag, Au-9tadstraml, Bormg og B(erøbugten. Lyngdals;[jord, af hvis inderste del ca. 8 km. tilhører Lyngdal herred, er temmelig ren; dens inderste del kaldes Il’“vaac?igfjor1l. Hav He i Lyngdalsfjord er Djubc-igbugt med lå-20 favne vaud. ler— og sandbund, samt .4Zmev‘igbugt, en særdeles god og ren l1av11, hvor de største skibe kan ligge I kolde vintre fryser fjordene undertiden. Jordsn1on11et i herredet er sandblandet muldjord og myr-. I den nordre del af Lyng(lalen ved gaardene ]1)O8jjO)’(Z Og ÂVL’(l(Il’ïg er der ler under madjorden. Den dyrkede mark ligger navnlig i Lyngdalen, Møskedaleu og i skaret mellem Lyngdal og Lenefjord. Ellers er Lyngdal herreds gaarde spredte omkring paa heier111ɔ: ved sjøen er kun lidet dyrkbar mark.