Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/47

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


38 1.1STEB os MANDALS A1HT. I byen er et postkontor med postinester og et telegra.fkon-tor med en tele-fra.fbestyrer. Der er en toldinspektør og en toldkasserer. Kristianssand er hovedstation for Kristiansandske eller 3dje inj“anteribrigade og standkvarter for Kristiansand linje-, landværn-, og 1andstormS—bataljoner. Følgende fremmede magter har for tiden konsuler i Kristian- sand: Amerikas forenede stater, Belgien, Brasiliens forenede stater-, Chile, Danmark, Frankrige, Nederlandene, Portugal, Rus- land, Spanien, Storbritannien og Irland, det tyske rige, Østerrig- Ungarn. Byens vaaben-. KristianSands privilegier af 3Ote april 1643 (Paus, Forordn., pag. 804) indeholder kun, at stadens secret er «et granetræ». Det segl, som brugtes straks efter anlægget og er dateret 1648 (gjengivet i Thorsen, «Norske byers vaaben»), er imidlertid et løvtræ, og foran dette staar den norske leve paa sin hellebard. — Det hele Segl har, foruden den sædvanlige omskrift, ogsaa en device: Causa triumphat tandem bona (omsider Seirer den gode sag), men hvorfra dette Segl hidhører, vides ikke. Senere Segl forandrer løvtræet til et grantræ og giver loven den nyere okse med lige skaft. Alt dette Synes ganske vi1kaarligt gjort og uden officiel bemyndigelse, ligesaa de farver, der benyttes i Thorsens tegning. Byens officielle vaaben er efter dette «et granetræ». Sygehuse. I Kristiansand er der et komm2malt sygehus med isolationslokale, sfatens kvarantæneanstalt paa Odderøen, Eg sindssygs asyl og Kristiansand bys sindsSygeasyl; desuden det katholske St. .]osefs hospital. Ba(leindreminger. I Kristiansand er et badehus for varme karba(l og dampbad samt flere sjøbadel1use, hvoraf et tillige leverer varme sjøbad. Vandj’orsyning, brand-væsen og belysning. Nedbørsdistriktet for byens vandværk er paa Storeheien, er 14090 ar og giver henved 24O liter daglig pr. individ; paa Baneheien er nedslagsdistriktet 724 ar. Vandbassinerne indeholder 656 700 m.s vand. Under den stærke maanedslange tørke sommeren 1899 maalte bassinerne ved tørkens slutning 360 OO0 m.3, uden at nogen ind- skrænkning var paalagt Bassiner som fuldt cirkulerende rørnet er endog betydelig forbedret i senere aar.