374 I.1sTER OG MANnA1.S AMT. “ det til en heftig valgkamp, da kaldet samtidig søgtes af en Laurits Hansen. Faye beretter herom: «Der tillodes hr. Laurits Hansen at prædike l8de mai i Undal kirke. Siden havde hr. Hans Jørgen- sen (GottZow), medtjener paa Lister, ogsaa begjæret at lade sig høre, hvilket tilstedes ham en anden dag. Neppe havde hr. Laurits holdt sin prædiken, før en bondelensmand opfordrede almuen til ingen at vælge, før de havde hørt kapellanen paa Lister. Der kom derpaa bud til provsten (—Jørgen Thomassøn i Kvinesdal), at han maatte komme til Unda1 for med de syv mænd, som almuen havde udvalgt, at bortgive ka1det. Da provsten kom til kirken, havde hr. Hans allerede begyndt paa absolutionen. Efter- at gudstjenesten var endt, begjærede provsten, at de 7 udkaarne mænd vilde sammentræde med ham lidt udenfor kordøren, at han kunde høre deres mening. Men da de nu skulde til at raadslaa med hinanden, trængte almuen ind paa dem, saa de ingen ro kunde faa til at raadslaa, ja en herremand, Jørgen Har-bou, over- faldt endog provsten med onde ord og vilde, at bønderne skulde kalde hr. Hans. Provsten klagede nu over, at han ei nød fred i sit præstelige embede, og bad derfor almuen at udsætte valget, til bispen, som da i sin visitats var forventendes, ankom. Almuen erklærede imidlertid, at de samme dag vilde have præstevalg, og sendte de 7 mænd efter provsten, som imidlertid havde be- givet sig derfra over paa den anden side af elven. Her kaldte disse efter provstens raad og med hans samtykke hr. Laurits Hansen. t v Da thingskriveren unds1og sig for at skrive kaldsbrevet, efterdi han deri blev hindret og forbudt af hr. Hans’s tilhænger-e, lod provsten selv kaldsbrevet skrive og forseglede det med 4 af de syv valgmænd; thi de tre vægrede sig, fordi kaldsbrevet ei var skrevet af thingskriveren. Hr. Laurits lod derpaa sagsøge disse tre, som havde valgt ham, men ei vilde underskrive, hvor- paa de underskrev valgbrevet, idet en af dem, Si“ffuord Fladstad, erklærede, «at han ei havde turdet forsegle brevet, fordi junke- ren, fogden og Skriveren havde hannem det forbuden under æres fortabelse». Man skulde tro, at hr. Laurits var kommen i besiddelse af embedet som lovlig valgt; men fogden der trøstede sig til sin mægtige herre, lensherren Kristopher Goye, indsatte paa egen haand hr. Hans, som straks overtog kaldets bestyrelse — «trods en provst og ikke en foged skal en prest indsætte». Provsten og hr. Laurits lod sig heller ikke nøie hermed, men stævnede hr. Hans Jørgensen for ulovlig at have trængt sig ind i Undals kald. Sagen blev behandlet i kapitlet, hvor begge parter mødte og frem- stillede sagen. Herefter dømtes: «Hr. Hans Jørgensens indgang
Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/385
Utseende