AASEnA1. Hm-:nHP:n. 331 Paa fje1dstrækningerne er der mange multemyrer. Der sælges hvert aar noget multer, og i gode multeaar ikke saa lidet. I Aaseral var i l899 l sagbrug og høvleri med 8 arbeidere. Der var 2 motorer med 23 hestekræfter. 3 personer drev ved udgangen af 19OO landhandel efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste handelssteder er Kirkebyg(len, .4akernes og Kyllan(l. Der var i l9O0 l indskrænket rettigl1ed til udskjænkning af øl. Aasera1s landboforening begyndte 189O. Dens for- maal er at fremme jordbrug og kreaturstel. Medlemmernes antal ved udgangen af 19O0 var 35.. I Aaseral herred er p o s t a n s talte r n e AWaseral, .—1ák(’l’)l(’—S og Fossdal. Der er ingen te1egraf— eller rigstelefo11stationer i i hei-redet. Men der er privattelefon. “ Aaseral 11erreds faste beb y gnin g ligger mest i (lalene. Bedst bebygget er hoveddalføret ved Ørevatns nordende, hvor der er 4 gaarde med mange opsiddere, og hvor sognets kirke ligger. Dette er den saakaldte Kirkebyg(l. Endvidere Lognadalen nedenfor og omkring Lognavatn; bygdelaget omkring dette vand kaldes Lognavasdalen. Ogsaa ovenfor Lognavatn, saavel i Lognadalen son1i Tjaldalen, er enkelte gaarde. Breilandsdalen og Ljoslandsdalen, hvis øverste gaarde ligger ved Ljoslandsvatns nordende, er tyndere bebygget, og i endnu høiere grad gjælder dette om Skjerkas dal- føre, hvor der alene findes endel pladse. Endvidere findes nogle gaarde i dalføret, hvorigjennem Hodne— og Epteaaen løber, samt endelig enkelte heiegaarde i Aaseral herre(ls sydøstre del. Herre- dets bebygning ligger 25O—6OO m. over havet. De høiestlig- gende gaarde maa i regelen kjøbe sin kornforsyning. Næringsveien for disse gaardes beboere er derfor væsentlig fædrift. Til hver gaard hører gjerne 2—3 sætre — støler — som bruges i nogle uger, og hvorhen familierne flytter op for at afhøste sæter-volde og fjeldslaatter, der leverer det meste hø til vinter-forsyning. Voldhøet opbevares gjerne i tømrede boder paa sæte1—volden, myrhøet og det øvrige fjeldhø i stakke, som kjøres hjem til gaardene paa vinterføret Støleboderne eller vaaningshusene paa sætrene er i regelen
Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/342
Utseende