Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

330 I.1sTER OG MANDALS AMT. land og Tor-sland; de fleste gaarde ved Ørevatn, især Vasbotn, Aam- land, Mjaaland, Haa1;aarstad, Linjor(l og gaardene deromkring; Kirkebygdens gaarde Austrhus, (Ýnderberget og tildels Aase-land har skog til husbehov, For-gaard derimod ikke, da dens eiendomme kun strækker sig mod vest op i Hækfjeld. Skogene i den øvre del af Lognadalen er af mindre betydning og synes i det hele taget at aftage aar for aar, idet de største træer raadner ned, uden at de opvoksende paa langt nær naar de dimensioner, som de ældre har. Aaseral herreds skoge er gaaede tilbage ved stærk hugst og navnlig ved Salg til udhugst. Skogen har i ældre tider gaaet længer nord end nu; langs Monnselven har der saaledes været skog lige til gaarden Pytten i Bygland herred, hvor der nu ingen skog er. Husene saavel paa gaarden LjO—9l(l7l(l i Aaseral Som paa Pytten i Bygland er opførte af meget svært tømmer, der siges i sin tid at være hugget i egen skog; nu er der paa disse gaarde ikke tømmer til de nød- vendigste reparationer. — De bedste skoggaarde i herredet er: .(l[jaalamI, HGRL’GRl’—9fGd, Aaml(m(l, ](ylland, Ø8ff9T’g(Il’d(3)l, .—1akernes. Der sælges sagtømmer og anden større rundlast. Middelprisen i l90O pr. tylvt bygningstømmer var l8 kr. Almindelig dimension er 8 tommer l2 fod fra rodeu. Middelprisen i 19O0 pr. mete1—favn brændeved var 7 kr. for birk og 6 kr. for furu. Al herredets skog eies af bygdens indvaanere. Der er meget snaumark skikket til skogkultur. Der er mange myrer i Aaseral herred, men ikke af nogen betydelig udstrækning. I dalene er de største ved sydenden af Ljoslandsvatn og i den nedre del af Lognadalen. Paa fjeldene er (ler mange myrer, som dog hverken er særdeles store eller meget bløde. Tildels benyttes de som slaatteland. De største myrer er Vormelimyren, .4Il1S’ff7’hlI1S“l)lÞO)2é’Il, Storamyren- m. fl. Stor-amyren ved gaarden Breiland antages at være godt skikket for dyrkning. Austrhusmonen er en muldmyr, som ogsaa er godt skikket for dyrkning. Ikke saa lidet mosemyrer forekommer langs Breilandsvatn og Ljoslandsvatn, der bruges som slaattemarker og passer bedst som saa-danne. I Kirkebygden er en torvmyr, som har været benyttet ligesaa paa gaardene Handeland, Vormeli og Tveit. I Espeli er der en torvmyr, som er prøvet. Forøvrigt er der vistnok brændtorv at finde paa flere ste(ler.