Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/334

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AAsERAI. HERRE1). 323 Mellem Vivasdalen og den øvre del af Skjerkedalen ligger: Hytteknuten, GlugÞvard-rinden, Skjerkeknuten, 1S’hjerkej“ossrinden, Holme- msheia og Breisletheia; af disse er Skjerkeknuten den mest do- minerende. Vest for øvre del af Skjerkedalen ligger endelig Sandvaskn-uten paa grændsen mod Fjotland herred. Skjerkas (lalj’øre gaar fra Holevoi1en paa grændsen mod Fjot- land næsten ret i øst til Svartevatn og fortsætter mod vest gjen- nem Knabeelvens dalføre til Kvinas dalføre; det er en trang fjeld- kløft med steile sider, der kun af og til udvider sig til smaavande; kun i den nederste (østligste) del er der lidt dyrkbar mark og be- bygning Skjerkas dalføre fortsætter mod øst paa den anden side af Svartevatn i næsten ret linje i det skar, (ler, som før nær-nt, fører over til Tveit i Mandalselvens dalføre; paa denne maade dannes sammen med Knabeelvens dalføre en næsten ret- linjet forbindelse mellem Mandalen og Kvinas dalføre. Landet syd for Skje-rka har i det hele samme karakter som landet nordenfor, kun er fjeldenei det hele taget lavere og smaadalene kortere .og mindre dybe. Af dalene er den betydeligste Krokaaens dalj’øre, der i høiden forgrener sig til alle kanter, og som udmunder mod Sandvatn ien steil fjeldkløft. I dalen er enkelte pla(lse og lidt sæter- bebygning. Toppe i dette strøg er: GIzcperinden, en dominerende top paa heien Glupen, Sf1;jerkedals-rin(len, Falkej)el(], samtlige langs Skjerkedalen. Endvidere ligger her Kv2s-vashe“ia, Steinkjønh-eia, ]à[otten og det trigonometriske punkt Ti7ld6’—Zï(’Z(Z, 872 m. høit, alle langs grændsen mod Hægeb0Stad; ()rnereira og Saageheia ligger mod Sand— og Naavatn. Aaseral er et l1erred, hvor det faste fjeld bestaar ene og alene af granit. Saa er der noget jøkelgrus, sand og myr i for- sænkningerne. Den største del af Aaseral herred har afløb gjennem Mandals- elven og dens bielve, Logua, .l[o)msaaen og Skjerka, hvilke elve tidligere er beskrevne (bind I, pag. 130). Kun en forholdsvis liden del af herredet har afløb til Otti-a, K1?ina og Lyngdalselven. Fossefald eller større stryk i heri-edet er der i Logna, nemlig Store Rjukan, Lille Rjukan og Ki;ernhusfossen-,— mellem Sandvatn og L0gnavatn og mellem dette vand og gaarden Rosseland er stærke stryk. I Monn er fossen Rjukan nær ved Kirkebygden.