22 LISTER OG MANDALS AMT. Hans far forflyttedes senere, idet han i 1815 blev hof- prædikant og 9de november 1816 sognepræst til Eidsvold. Henrik Wergeland døde i Kristiania 12te juli 1845. Han forlod Kristiansand som liden gut; en oversigt over hans digt- ning og virksomhed vilde blive vidtløftig og er neppe paa sin plads her. Undergrunden i Kristiansand er sand, og den mo, paa hvilken byen ligger, blev, som berørt, i gammel tid kaldt Storesanden. Smaa knauser af grundfjeldets lag har dog stukket op, saaledes ved Kristiansholm og ved torvet. Denne sand har, før sletten var helt bebygget, og da skogen var hugget, været generende, naar det blæste, og i nogle gader vadede man før i sand. Havne. Kristiansands Vestre havn, paa vestsiden af 0dder- øen, danner i forening med Fiskaabugten en rummelig og god havn med plads for et betydeligt antal fartøier. Adgangen er let og bekvem endog i mørke nætter, og med de fleste vinde kan man i magsveir komme under seil. Sydlig og sydøstlig kuling sætter nogen dønning ind paa selve havnen. Der er god holdebund, og man kan ankre overalt undtagen paa Binesboen, 11.5 m., hvor der er fjeld. Paa havnen ligger: “ Hitteboen, 9.7 m., indenfor 0dderø fyr, tvers ud for Hitte- odden. Kirkeboen, 1.3 m., sort stage. Binesboen, 11.5 m. Sand- banke, 6.5 m., ligger fra 65 til 80 m. fra Lagmandsholmen i ret- ningen mod Melkevigen. En boe, l m., hvid stage, ved det søndre indløb til den lille havn mellem 0dderøen, byen, Lagmands- holmen og Graveskjærene. Midt i dette løb og i havnen er dyb- den 4.5 m. . I sundet mellem Lagmandsholmen og byen er dybden 3.5—4 m., dybest paa bysi’den. I det trange løb mellem byen og 0dderøen, Grauene kaldet, er mindste dybde 2.3 m. I sundet mellem Dybingen og Langøen ligger et grundt .flak med boer i vandfladen paa nordvestsiden af Dybingen; den inderste boe er mærket med jernstang. En boe, 2.5 m. I Fiskaabugten, ogsaa kaldet Fiskaarenden, ligger Timling- boen, 3.5 m., Ix)os“nesboen, 4 m., Skotteboen, 5.3 m., paa Skotte- bugten, nærmest vestenfor bugten ved Fiskaa. Kristiansands Østre havn, paa østsiden af 0dderøen, benyttes sjelden, da ku1ing fra syd og sydøst sætter sjø og stærk døn- ning ind. Strømmen fra Toridalselven sætter temmelig stærkt ned mod
