Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/253

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


242 LlSTER 0G MAN1)Ax.s AMT. Strækningen paa Vestsiden af Mandalen er høiere end paa østsiden og er mere sammenhængende I den sydlige del af herredet er der en del heider maalt, saaledes vest for Kaddeland Rognebærheia, 271 m., og vestligti herredet Vraaheia, 262 m. Toppe er: Klepsadlerne samt Haal(mdshei, 194 m., den sidste paa grændsen mod Halsaa og Hartmark herred. Dyrket mark er der navnlig i dalsænkningen mellem de to nævnte fjelde. Holme herred bestaar mest af granit, i den sydøst1ige del er der lidt grundfjeld. Langs Mandalselven er der udfyldninger med sand og aur, og dette er unde1—laget for det dyrkede land i Mandalen. De paa Kadde1and ved Mandalselven forekommende plante- rester er før omtalt under afsnittet geologi (bind I, pag. 59). Hu1er eller hellere angives at forekomme paa gaarden Holmes- land og ved Fodnebø p-r(estegaard. Vasdrag. Den største del af Holme herred hører til Mandalse1vens nedslagsdistrikt, og denne elv er før omtalt (bind l, pag. 130). Fossefald i herredet er: Aastøj’oss, 4.8 m. høi, Grims“foss, Haugsj’oss, 4.3 m. høi, og .]utu“lsj’oss. 1ndsjøer. Der er ialt 46 indsjøer. Størst er Skagestad- vatn, hvor der foregaar endel tømmerflødning til Hartmark- fjord. I Nomevatn presses i flomtiden vandet ind fra Mandalselven, saaledes at vandet stiger indtil 6 meter; det er saavidt, at Manda1selven ikke tager andet løb ned gjennem Reiersbøda1en. Km.9 H. o. h. i m. Møklandsvatn . . . . O.9 Skrøvjevatn (Josevatn). . . 0.6 Holmevatn .... . 0.1 Systadvatn . . . . 0.4 Skreppestadvatn . . . 0.1 Svinstadvatn . . . . 0.1 Del af Nomevatn . 0.4 Mandalselven . . . . l.2 Moslandsvatn .... . 0.2 l37 Del af Greiplandsvatn. . . 0.3 Del af Skagestadvatn . . . 0.8 4 36 smaavande ........ 1.2 Samlet areal af ferskvand 5.3