Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/236

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


MANDAL 1.A1)ESTE1). 225 Holm oplyser, ati 1690 var indbyggernes tal kun lidet i «de danske boder». Husene var smaa og uanselige; i 1719 an- slaar han samtlige huses tal til 67, «ét hus regnet for hver fami1ie, enten den har kun et vaaningshus, som de fleste, eller den foruden vaaningshuset har andre udhuse, som sjøboder, floer m. fl., regnes det dog kun for ét hus, naar kun én familie har dem». Stedet kom op i skiftet mellem det 17de og 18de aarhun- drede, da et par større handelshuse grundlagdes. Navnlig nævnes Tords Christensen Nedenes som den, hvis virksomhed var af be- tydning. Tørris Christensen Nedenes antages at nedstamme fra Dan- mai-k, og hans svigerfar, Morte)c 2l1ortensen, der døde l697, var fra S1esvig. Tørris Christensens formue og hans virksomhed var i be- gyndelsen af det 18de aarhundrede betydelig Han eiede Halsaa gaard med betydeligt jordbrug og laksefiskerier, og den grund, hvorpaa det nuværende Mandals vestre del er bygget, hørte til Halsaa. Han eiede dele af .]aabæk og Ime og privi1egeret bom Og sag, mange skibe og skibsparter, kranbrygge i Kleven o. s. v. Paa grund af sin rigdom kaldtes han kongen i Mandal. Ifølge en familietradition laante han Fredrik IV 80 000 k1’— = 89 6O0 rigsdaler courant, en betydelig kapital i den tid med pengenes mangedobbelte værdi. Efter samme tradition blev disse penge aldrig tilbagebetalt, Og da pengelaanet engang blev krævet tilbage, svaredes der, at Pengene skulde blive tilbagebetalt, men at Tørris samtidig vilde blive tiltalt for landsforræderi. Under krigen med Sverige i Karl XII’s tid kom nemlig et 8Vensk krigsskib foran Mandal og truede med plyndring, hvis man ikke fra Mandal forsynede det med proviant. Tørris Chr-istensen Påätog sig med opofre1se denne forsyning alene. Dette var grund- laget for den anklage for landsforræderi, hvormed der truedes. Familien synes at være bleven begunstiget med privilegier ned gjennem tiderne, og maaske har laanet havt nogen forbin- ÖGI8e dermed. Tørris Christensen med de øvrige indvaanere lod anlægge en liden befæstning paa Nødholmen, hvorefter stedet fik navn af K(19:czIcx. Tørris Christensen laante penge ud mod guld— og sølvsager, eller han kjøbte dem, og da han drev denne forretning, saa sagde man i Mandal: «Alt guld og sølv skal til Jaabæk». Et sagn siger, at da det omtalte store laan til kongen blev fem fra Jaabæk paa en vogn, var læsset saa tungt, at broen over Jaabækkeu brast. lå — r.1crcx og Munchs mr n.