HALSAA OG HARTMARK Hr-:RuE1). 201 Opgave over kreatu1—hold samt fjærkræ: l89l). lil0O. Heste . . . 84 96 Storfæ . . . I 589 1 543 Faar. . . 972 806 Gjeter . 2 W l Svin . . . 13 77 Høns . . . l 7l5 4 139 ..Ender . . iiii 7 Gjæs . —— 6 l3ikuber ...... 33 l 2O I)er sælges en del husdyr, især hornkvæg. Opdræt af heste foregaar ikke, der kjøbes heste for bygdens for-Syning Faareholdet er aftaget, men svineholdet og Salg af Svin er tiltaget noget. Der sælges lidet kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, og Salg af melk er af stor betydning, især til byen. Der sælges en del Smør og meget ost. Klem ysteri under Halsaa gaard begyndte i 1899. I 19()O indi-eiedes 335 0O0 kg. melk, hvoraf produceredes 4O O00 kg. ost. Skummemaskine benyttes ikke, og som drivkraft anvendes haandkraft. Hal-saa meier-isamlag ligger inden Mandal ladesteds grændser, det begyndte i 1897. I 1900 indveiedes 567 248 kg. melk, hvoraf Gf produceret 12000 kg. Smør og 28 OOO kg. ost. Skumme- maskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp. Skog. Der vokser i herredet furu, gran, lærketræ, birk, ek, OI’, asp, ask, lind, løn, alm, rogn, pil, barlind, kristtorn, hassel, brakal, vier, ener og bøk. Af lærketræ og gran er der i de senere aar plantet ikke Saa ganske lidet, ligeledes har man nu begyndt med at plante furu. Skogen bestaar af fur11 og tildels birk og ek. Skog af nogen betydning findes kun i den østlige del af Præstegjeldet eller I—Iartmark sogn, hvor de største skoge ligger mellem Djubovatn og Hartmarkfjorden samt langs de nordenfor kîYkGI1 opstigende aaslier. Kun i den nordlige eller paa den fra fjorden vendende halv- del af førstnævnte landstrækning og især i de parallelt med Djubo- V3tI1 løbende skraaninger vokser furuen saa tæt, at den kan kaldes k0g— De Hartmarkfjorden samt ud imod havet liggende dele
