Ha-:GB1.AN1) HEBHEn. 149 Den sydvestlige spids af Hægeland er ret vel forsynet med vælrste1—lig furuskog tilhørende nogle her liggende gaarde. Der leveres sagtømmer og anden større rund1ast og smaaP tømmer-, props og lignende. Middelp1—isen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 2O kr.,W den almindelige dimension 5 tommer 15 fod. Salg af brændeved er af stor betydning. Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: birk 12 kr., Or 8 kr., furu 9 kr., gran 9 kr. Af andre skogprodukter sælges meget bord, planker og stav. Skogen tilhører væsentlig bygdens indvaanere. I—ler er ikke mere gammel stor skog i herredet; de bedste skoggaarde ligger langs Ottra, nemlig Løining, Førelaml, Nomeland, BeinesfmWid, Skaareland, Baaseland, Gaas(3flaa og Kile samt gaardene Hægeland, Eigeland og Løvaas. Der er flere noksaa store m y r e r, nogle er muld myrer, andre mose1nyrer. B r æ n d t o r V m y r e r n e benyttes ikke: endel myrer benyttes som slaatteland. Der er ingen industrielle anlæg i hei-re(let, kun smaa sagbrug og et høvleri. 6 personer drev ved udgangen af aaret ]9O0 la11dhan del efter bevilling eller handelsbrev. l)et vigtigste han(le1ssted er Kile. I I—Iægeland herred er følgende postanstalter: Hægel(m(l og Iveland jernbanestat-iOn(*1“. Den sidste med virk- somhed kun en del af aaret. Der er r i g S t e l e f O n s t a ti o n e r paa I1’øiknc1s, I1(lIlg(’Z(L)l(Z—S mølle og H(Pgeland. Den væsentlige del af Hægeland herreds bebygning er spredte heiegaarde. Gaardene er i regelen af betydelig udstrækning men har i forhold til denne liden avling. Med arbeide og bekostning føres he fra fjeldet, hvor heislaat-ten tager megen tid om sommeren, medens den dyr-kbare mark hjemme ikke er tilstrækkelig bear- beidet. Gaardene er ofte taalelig godt, men uhensigtsmæsSig bebyggede. Sætre er der ikke.
