Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

6 1.1sTER OG MAN1)AI.s AM“r. stationen, hvor der er flere nye gader, Fr-itZ JeHsens gade, Fjeldgaden, Nygaden, S. Heyerdahls gade. Ældre bebygning udenfor kvadraturen er følgende: Øvre .færgested ved byens nordøstre hjørne, sygehu-set og endel privathuse i Tordenskiolds gade under St. Hansheien, Setesdalsveien med sammenhængende bebyggelse paa nordsiden af gaden opover mod kirkegaarden, ved Vesterveien er der endel huse; paa Vestre Strandgades sydlige side er nogenlunde tæt be- byggelse, jernbanestationen og toldboden; paa Tangen, byens syd- østre hjørne ved elVemundingen, ligger nogle huse. Kristiansand by, som tidligere bestod saagodtsom udeluk- kende af træhuse, har efter den store ildebrand i 1892, da der indførtes murtvang, faaet mange murbygninger, idet hele den sydøstlige del af byen eller det brændte strøg mellem Østre Strandgade, Toldbodgaden og Raadhusgaden nu er bebygget med murhuse. Foran den sandslette, hvorpaa Kristiansand er bygget med sine snorrette brede gader og regelmæssige kvartaler, ligger Odder- øen med sine knauser; paa begge sider af denne ø ligger den bugt,— som gaar ind til byen; og i vest og øst for Odderøen sees en rad af øer, der synes at danne en sammenhængende kjæde ude i fjorden, hvilken kun aabner sig mod syd. I denne aabning sees Okse j’yrs høie taarn. Øerne mod vest er Langø, Bragdø, Andø og Flekker-ø, og mange mindre holmer danner led i kjæden; fra øst skyder ud Lyngø, Præstø, Dvergsø, Herø, Vestre Randø, Kalvø„samt en række mindre øer. Lagmandsholmen, der begrændser Vestre havn mod sydøst, er befæstet fra gammel tid, og her er nogle batterier og et krudthus. Kristiansands kjøbstadsjorder eller gaardene Grim og Eg. Allerede ved privilegierne af 1641 fik Kristiansand gaardene Eg og Grim til «feemark og iildebrand», som det heder; det vil vel sige, at disse gaarde skulde benyttes til beite for kreaturer og til hugst af brænde. Fra den tid hører disse gaarde til byens territorium. Disse gaarde var fra først af tillagt magistraten til dens underholdning. I 1781 er gaarden Eg givet de to den tid værende magi- stratspersoner, som skulde anlægge et teglværk og aarlig betale til den efterkommende magistrat 5O rdlr., hvilke 50 rdlr. altid skulde hefte paa gaarde-n, i hvis eie den kommer, og gaarden skulde hjemfalde til beneficiarii igjen, saafremt teglværkets drift forsømmes, og byens kreaturer skulde have græsning i gaardene skog og udmark. Gaardene Grim og Eg havde tilsammen 15 huders skyld. Paa gaarden Egs grund er, saavidt vides, byen egentlig anlagt. I 1786 blev ved kontrakt mellem magistraten og kjøbmand