AARSTIDERNE OG VEIRLIGE’I’. 81 regel virker stærkt paa magneten. Titanjernstenen er mere eller mindre magnetisk og undertiden slet ikke magnetisk. Man bør her, hvor der er tale om misvisningen, skjelne mellem det enkelte minerals eller den enkelte bergarts magnetisme i haandstykket, hvilken let kan prøves, og den indflydelse, som større masser af jernmalm udøver paa magnetnaalen, og endelig den indfly(lelse, som hele fjeldet eller det omgivende faste land maatte øve, og som maatte frembringe forandring i misvisningen Over den indflydelse, som fjeldet udover paa misvisningen, er der kun faa iagttagelser, men det er jo høist sandsynligt, at berg- arter, som indeholder titanjernsten og magnetjernsten som stadig bestanddel, paa land udover en indflydelse paa misvisningen, men denne indflydelse strækker sig neppe ud paa havet. I denne forbindelse skal her anføres følgende: Chefen for oplodningsdampskibet «Hansteen», .I. Kl-øepelin, foretog i sommeren 1871 en del bestemmelser af misvisningen paa kysten af Stavanger og Lister og Mandals amter. Det viste sig overmaade vanskeligt at sikre sig mod lokalmagnetisme paa observationsstedet. Som eksempel anføres, at i Ræge:jjor(l fandtes misvisningen at være omtrent 7Ó nordvest, hvorimo(1 den i det en mil østenfor beliggende Sogndal fandtes at være 19Ó nord- vest. Paa begge steder blev der taget en hel del observationer af forskjellige observatører, men med Samme resultat. Ved Lister blev paa mange forskjellige steder og til forskjellige tider taget en mængde Observationer dels paa land og dels fra en større færge, fortøiet et stykke fra land. Disse observationer gav stadig samme resultat, nemlig mellem 15îf4O og 15ïZ2Ó nordvest misvis- ning. Sammenlignet med observationer tagne i Egersund og Kristiansand antoges misvisningen ved Kristiansand sommeren 1871 for 15Ó, ved Lindesnes 15îfiÓ, ved Lister l5IX‘2ɔ og ved Egersund 153f4Ô. Det er i Italien paavist, at felter af serpentin indeholdende magnetjernsten foraarsager lokal deviation, som omkring serpentin- feltet nordlig for At-igliana, l9 km. vestlig for Turin. Den normale misvisning her var omkring 189O ca. l30 vestlig, men paa det omgivende land nær serpentinfelterne fandtes misvisningen for- skjellig, fra 90 49‘ til 2OÓ10‘. At hele større bjergkjæder eller isolerede fjelde i alminde- lighed foraarsager forandringer i misvisningen, er ikke paavist Pöhlberg ved Annaberg i Sachsen er et isoleret fjeld af basalt, der hæver sig over gneisformationen, og selve bergarten er magnetisk. Men efter undersøgelse af F. I1’ei1“h viser dette fjeld ingen magnetisk polaritet, det vil sige, selve fjeldet har ingen sydpol eller nordpol, som i nogen afstand virker paa mag- netnaalens retning, eller dette er i det mindste tilfæ1(le i ringe grad. 6 — Lister og Mandals amt
