GEo1.oG1. 7 1 Jæderen i formindsket maalestok, og det herværende flyvesands- bæ1te er smalere og kortere end paa Jæderen. I Mandal fogderi findes ogsaa flyvesand; den forlængst nedlagte mandalske parafinfabrik laa midt paa en ubunden sandslette. Sanden er paa dette sted vistnok ikke af uroligste beskaffenhed, da kvartskornene er stærkt opblandede og tildels sammenkittede med jernoxyd, der farver hele fladen rustbrun og gjør sanden for tung til at sættes i bevægelse af lettere vindstød; naar vinter- stormene raser, befinder den sig imidlertid ogsaa her i fuld flugt. F lyvesand strækker sig paa Lister langs kysten fra Aasen over Hassel til Tjørve. Den er rigtignok for størstedelen tilvokset, men gjennemgaaende ufrugtbar og yder kun en tarvelig græsgang for faar. Kun i forsænkninger, hvor der har dannet sig lidt muld, og paa steder, hvor flyvesanden ligger ganske tyndt over moræne- gruset, er vegetationen lidt bedre. I den bevoksede flyvesand- mark har vinden flere steder oprevet smaadale med steile sider paa 2 til 6 m.s høide. I snittene sees, at der ofte forekommer en forholdsvis yngre flyvesand, som dækker gammel bevokset overflade. . Sandflugt opstaar dels ved uforsigtig oprivning af torven paa løs træbar sandgrund og dels derved, at havet eller større ind- sjøer opkaster sand paa strandbredden; hyppig virker begge disse aarsager i forening. Dersom jordbunden lige under græs— eller lyngtorven bestaar a-f fin sand, skal der i veirhaarde egne lidet til for at bringe den i farlig flugt. Anlægget af en vei eller ga-ngsti over den løse sandmark, aabningen af en liden sa“ndgrube, stærkt belæg med havnefæ o. s. v. har ofte givet den første anledning Selv opspadningen af et par stykker torv kan, under ugunstige for- hold, blive aarsag til ødelæggelser. Finder vinden først et lidet hul at hvirvle rundt i, kan den snart danne en større, gryde- formet fordybning og derefter holde paa at male og bryde saa længe, til den faar oprevet og ødelagt den hele mark. Øde- læggelsen skrider i regelen fremad paa den maade, at de op- rindelige huller i marken efterhaanden bliver trukne i længden af vinden og skydes som spidse kiler videre og videre fremad ind i den faste mark; vinden vedbliver at rive og bryde, og de kileformede Iængdespalter trænger altid længere frem efter den for egnen stærkest udprægede vindretning, indtil de omsider støder paa en hindring, saasom en bred elv eller et jordsmon, der ikke lader sig oprive, f. eks. fjeldgrund, myrstrækninger, stengrus o. s. v. Efter nogle aars forløb faar vinden opskaaret den hele mark i lange, men forholdsvis smale, ligeløbende strimler. Marken tager sig da besynderlig ud og ligner lange husrækker, adskilte ved snorrette gader af 1O—2O m.s eller endnu større bredde. Det C
