68 1.1STER OG MANDA1.S AMT. som vender lige mod vest; den har meget længe været bekjendt; allerede for næsten 300 aar siden havde den i folkemunde givet hele dette fjeldparti navnet Rumgj)eld. Denne del af Framvaren hører til Herred herred. Indskriften omtales først af Peder Claussøn i hans Norges beskrivelse, udarbeidet omkring 1590, men først udgivet efter hans død af Ole Worm paa dansk i 1632; han giver ogsaa en kopi af indskriften, der viser en linje med 15 runer. Indskriften har havt et kongeligt besøg, idet Fredrik den 4de i 1704 paa sin norske reise den 4de juli fra Farsund lagde veien om Runefjeldet. Runerne er først læst af dr. (?ndsetog der staar: «ristede Endridi efter Eystein», som under afsnittet om amtets forhistorie forklaret. Flere tegn viser, at indskriften ikke tilhører den ældre op- rindelige form af yngre række, og Undset sætter deres alder t-il omtrent l200. o Da runerne Staar saa høit over vandet, at man ikke uden stige kan naa dem fra en baad, har man heri seet et bevis paa, at vandstanden i Framvaren tidligere var høiere end nu. At saa har været tilfældet, synes ogsaa rimeligt af andre grunde. Naar man betragter lokaliteterne ved sjøens udløb, faar man indtryk af, at den ligger noget lavere end før; der er her foretaget gravninger for at gjøre forbindelsen med havet let- tere at passere. Indskriftens middelhøide er omkring 8V4 fod over vandet. Antager man, at vandstanden i sjøen for 700 aar siden var 3 fod høiere end nu, saa kommer indskriften til at være ind- hugget omtrent 5 fod over vandet, netopi den høide, hvori dette fra en baad bekvemmeligst lod sig gjøre. Angaaende Spørgsmaalet om landjordens hævning vil Rune- fjeldet ved Framvaren ikke kunne afgive noget vidnesbyrd, da alt taler for, at den høiere vandstand her skyldes forholdene ved sjøens udløb og ikke den omstændighed, at havet dengang skulde have staaet saa meget høiere og gaaet ind i sjøen. I det hele taget maa man vel sige, at vore oltidslevninger taler for, at havets niveau ikke kan være sænket stort siden jernalderens ældre del eller i de sidste— l500—2000 aar (I. (—Yndsef). Det er imidlertid muligt at landet har steget siden den tid, da vort land var beboet af stenaldersfolket. Paa Jæderen fandtes i 1900 nogle kjøkkenmøddinger, der ligner de danske kjøkkenmøddinger. De er beskrevne af konservator T. Helliesen, og egnen er geologisk undersøgt af P. A. Øyen, og forekomsten er omtalt af W. C. B)’øgg(’r i hans bog om niveauforandringerne. En kjøkkenmødding ligger paa Kvem(m-igen i Randeberg sogn
