Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GEOI.OG1. 55 senere at have været bedækket af is, der kom fra det faste land østenfor Jæderen. Der gives nemlig Store ansamlinger af sand og blokke, hvori kun stene fra Vestlandet er at finde. Dette er dels anSamlinger af aur, dels moræner, dels aaslignende rygge. (Helland.— Om Jæderens løse afleininger, 1885.) Til samme resultat om den ovennævnte forekomst af blokke paa Jæderen og Lister er dr. R8ll19(’Zt 15 aar senere kommet (Aar- bog for l900, Norges geologiske undersøgelse), naar han skriver: «Hvor1edeS LiSterlandets morænemasser er tilført, er noksaa dunkelt; det er det samme spørgSmaal, som møder os paa den lave del af Jæderen. Nærmest maa man kanske tænke Sig, at mat-erialet i hovedsagen skriver Sig fra en stor Skagerakgletscher, og at det siden er bleven udjevnet til den nuværende flade ved en iSbræ nedskridende fra nordøst.» Om blokkeneS forekomst har dr. ReusCh gjort følgende iagtta- gelSer: «V ed Bordhaug var Stenene granitiske og gabbroagtige, i det hele omegnens bergarter; østlandske porfyrer saaes deriblandt; grundmassen, lerholdig Sand, var temmelig rigelig tilstede. Ved Maberg saaes en sten af LarvikSsyenit. Ved Hassel taltes af om- trent knytnævestore rulleStene paa stranden 59 pct. gammel granit, 18 pct. smaakornig tildels skifrig dioritisk bergart, 13 pct. gneiS, 5 pct. norit og andre gabbroagtige bergarter, 4 pct. porfyr fra KristianiaStrøget, l pct. kvartsit. Som Sjeldenhed saaes Hint i indtil nævestore stykker, LarvikSsyenit, rød sandsten fra Kri- stianiastrøget, hærdet silur sammestedsfra. en stærk rød kvarts- itisk sandSten, som kan formodeS at være fra Telemarken. Ste- nene af de langveiS fra komne bergarter naaede paa dette sted kun i rene undta-gelseStilfælde over størrelsen af én knytnæve. Ved fyret saaes Kristiania— og Larvikssyenit i blokke paa omtrent W m. og porfyrblokke paa IZ4 m. tverma-al. Ved Vera bestod Stenene fornemlig af grundfjeldsgranit, enkelte af gabbroagtig og dioritisk bergart; af langveis fra komne stene erkjendtes ingen; Stenene var kantrundede. Ved Skeibrok var Stenene noget mere skarpkantede; heller ikke der saaes lang- veis farue Stene.» “ Sjøerne, fjordene og en hel del af dalene har faaet sin nu- værende form under iStiden, saaledes som i andre amtsbeskri- velser forklaret Allerede i 1863 har bergmester Tellej’ Dahll i forhandlinger ved de skandinaviske naturforskereS 9de møde erkjendt betyd- ningen af den glaciale eroSion i disse egne. (0m de geologiSke undersøgelser i Kristiansand stift i Norge.) Han ytrer: «Alle de dale og fjorde, der skjærer ned igjennem den Siluriske bedæk- ning dybt ned i grundfjeldet, maa ene og alene Skylde den i en langt senere epoke virkende gletscheriS sin tilværelse.»