Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

54 1.1STP:B OG MAN1)A1.S Am“. Denne forekomst af blokke fra Kristianiaterritoriet sammen med flint og med bergarter fra omegnen er yderst paafaldende. Paa lignende vis forekommer ogsaa paa Jæderen de nævnte frem- mede blokke sammen med omegnens. Maaske kunde denne forekomst af blokkene forklares paa følgende maade: Den dybe rende i Skagerak udenfor den norske kyst var under istiden den store vei for mægtige iSmasser, idet disse tog veien langs kysten i Skagerak og i den norske rende. Ismasserne fra Finland og store dele af Sverige søgte sig en udvei imod vest, saa1e(les som f. eks. blokketranspo1—ten helt fra Øsel og Dage til det vestlige Tyskland og Holland viser. Hele Øster- sjøen var i iStiden fyldt med is, hvad der blandt andet frem- gaar af skuringsmærkerne paa Bornholm helt op paa toppen af Rytterknægten. Disse ismasser i syd har efter al sandsynlighed stængt for de ismasser, der kom fra det sydøstlige Norge og det mellemste Sverige, Saa den bekvemmeste vei for disse laa langs den norske kyst. Dyb1—enden langs kysten og Skageraks store b:1ssin synes saaledes at være et enormt deflektionsbassin, afbøiet ved den modstand, som ismasserne i syd gjorde mod bevægelsen Naar disse forhold tages i betragtning, kan forekomsten af flint sammen med blokke paa Jæderen forklares. Ismasserne fra Kri- stianiafjorden førte Stenene langs kysten til det nuværende Jæ- deren, men kridtformationen, der sandsynligvis nu strækker sig langt mod nordvest fra Jylland under havet, og som før dan- nelsen af Skageraks store deflektionsbassin maa antages at have havt endnu større udbredelse mod nordvest, vilde blande flint og kridt iblandt de transporterede blokke. Den simple forklaring af de geologiske og orografiske forhold synes da at være den, at kridtforma-tionen, af hvilken der nu er levnet rester i Skaane, paa de danske øer og i Jylland, strækker sig under havet henimod Skageraks store bassin, og den har før istiden, som de mange blokke og stykker af flint viser, havt en større udbredelse. De store ismasser fra det mellemste Sverige og fra det sydlige Norge tog veien ud gjennem Skagerak og bidrog her ved sin erosion til dannelsen af Skageraks dybe bassin, der er dybest i det egentlige Skagerak, hvor isstrømmens mægtighed var størst, dens bredde mindst. Idet isen her paa grund af modstand fra de sydligt liggende ismasser blev tvunget rundt Lindesnes, kunde blokke fra Kristianiafjordens Omegn komme til at blandes med flintstykker fra kridtformationen ved Skageraks rende. Men foruden den bedækning af is, der efter de fremmede b1okkes udbredelse at dømme ialfald har strakt sig et godt stykke op paa Jæderens nuværende faste land, synes Jæderen